Q&A: Græsk aftale trak tænder ud

En hjælpepakke på 1.000 milliarder kroner er nu på vej til grækerne. Men det tog et halvt døgns forhandlinger, før eurolandenes ministre blev enige om aftalen. DR's EU-korrespondent Ole Ryborg fulgte aftenen og nattens forhandlinger, der bød på en ubehagelig overraskelse for ministrene. 

Ole Ryborg, hvorfor tog det så mange timer at blive enige?
Op til mødet kom en rapport som viste, at selv med de planlagte besparelser i Grækenland og den planlagte hjælpepakke med nye lån på 1.000 milliarder kroner og med en planlagt gældsanering, hvor de private banker har lovet at eftergive en stor del af de penge, de har til gode i Grækenland, ja så var det ikke nok til at sikre, at den græske økonomiske situation bliver holdbar. Og så skulle finansministrene altså i gang med at finde endnu flere penge.

Hvordan fandt finansministrene så de ekstra penge?
Ja, det krævede altså en del trylleri. For ingen af eurolandene var villige til at låne Grækenland endnu flere penge end de 1.000 milliarder kroner. Så pengene skulle findes andre steder.

Nogle af de penge kunne man finde hos den europæiske centralbank og nationalbankerne - for de står faktisk - i modsætning til alle andre - til at tjene ret mange penge på redningen af Grækenland. Det overskud vil nu blive brugt til at nedbringe den græske gæld. Så fandt man penge ved at sænke renten yderligere på de lån eurolandene giver Grækenland.

Og endelig - og det var det, der tog mest tid - så fandt man flere penge ved at tvinge private banker til at eftergive Grækenland en endnu større del af de penge, de har til gode i Grækenland.

Hvor meget skal de private banker bidrage til at mindske Grækenlands gæld?
Det bliver op i mod 100 milliarder euro. Det er altså 750 milliarder kroner, som bankerne har til gode og som de skal vinke farvel til. Ordningen fungerer sådan, at bankerne eftergiver 53,5 procent af de penge, de har til gode. Så får bankerne til gengæld 15 procent af de penge de har til gode i hånden - her og nu. Resten af deres tilgodehavende får de i form af nye græske statsobligationer med en løbetid på 30 år. Dem kan bankerne så selvfølgelig forsøge at sælge, hvis de kan finde købere.

Hvordan vil man så sikre, at den aftale, som blev indgået i nat, holder?
- Ja, der er der en ganske vidunderlig formulering i aftaleteksten. For det, der sker, det er at Grækenland bliver sat under overvågning. Man konstaterer, at Grækenland mangler "institutionel kapacitet", og det betyder altså oversat, at landets politikere og embedsmænd er korrupte, de kan ikke finde ud af at opkræve skatter, og de kan ikke finde ud af at administrere deres land.

Og for at hjælpe Grækenland med at forbedre den her institutionelle kapacitet, ja så vil Europa-Kommissionen permanent udstationere folk i Grækenland til at sikre, at aftalen overholdes. Og for at være ekstra sikker, så bliver det her lån på 1.000 milliarder kroner indbetalt på en spærret konto, som Grækenland kun kan bruge til at betale gæld.