preload loader
Rick Santorum

Meningsmålinger viser, at Rick Santorum (billede) og forhåndsfavoritten Mitt Romney ligger side om side forud for næste runde af Republikanernes primærvalg i Arizona og Michigan 28. februar.

Foto: SARAH CONARD © Scanpix

 

Kilde: 

 

Santorum hårdt presset i tv-debat

23. feb. 2012 05.41 Udland

Der blev talt med store ord og kæmpet hårdt for hver eneste stemme i en tv-debat natten til torsdag dansk tid forud for republikanernes næste runde af primærvalget.

Rivalerne gik efter struben på Rick Santorum, der overraskende ligger særdeles godt i kampen om at blive partiets kandidat til at forsøge at vippe præsident Barack Obama af pinden i november.

Santorum har i den seneste tid indhentet det ellers komfortable forspring, som Mitt Romney havde skabt sig i den første del af valgkampen.

Primærvalg 28. februar
Meningsmålinger viser, at Rick Santorum og forhåndsfavoritten Mitt Romney ligger side om side forud for næste runde af Republikanernes primærvalg i Arizona og Michigan 28. februar.

Romney var derfor opsat på at få sat rivalen på plads ved den afgørende tv-debat i Arizona og gik i flere tilfælde direkte efter Santorum.

Den tidligere guvernør i Massachusetts stillede gentagne gange spørgsmålstegn ved Santorums evner og kritiserede hans tid i kongressen, hvor han ifølge Romney var med til at spilde massevis af dollar på håbløse projekter.

Støttede kulsejlet bro
- Se ikke på mig, se dig selv i spejlet, sagde Romney til Santorum under en ophedet diskussion, da Santorum anklagede Romney for hans beslutninger i tiden som guvernør.

Romney fik Santorum i defensiven, da han kritiserede den tidligere senator i staten Pennsylvania for at have støttet det kuldsejlede projekt "bridge to nowhere" i Alaska, hvor en gigantisk bro skulle erstatte en færge.

Bølgerne gik højt mellem Santorum og Romney, der indimellem talte i munden på hinanden og nægtede at lade hinanden komme til orde, hvilket fik tilhørerne til højlydt at buhe af de to kamphaner.

Beskyldte hinanden
- Da jeg kæmpede for at få Olympiaden til landet, kæmpede du for "bridge to nowhere", sagde Romney.

- Du ved ikke, hvad du taler om, snerrede Santorum tilbage.

Santorum og Romney ligger ifølge meningsmålingerne side om side i Michigan. En sejr i netop Michigan er vigtig for Romney, da han har brug for at bevise, at han kan vinde i sin hjemstat.

 /ritzau/Reuters

Send eller anbefal link

 

Boligejere skal betale for lavere skat på arbejde

(22:57)

Ifølge regerings udspil til en skattereform skal grænsen for topskat hæves og beskæftigelsefradraget sættes op. Den lavere skat på abejde skal finansieres ved en beskæring af rentefradraget.

 

Ældre bliver i efterlønsordningen

(06:00)

A-kasserne har pr 1. maj udbetalt 11,2 mia. kr. til efterlønsberettigede medlemmer, som vil træde ud af efterlønsordningen, viser en ny analyse fra AK-Samvirke.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Prinsessedåb

Prinsessedåb

Prinsesse Athena Marguerite Françoise Marie. Sådan blev navnet, da Joachim og Maries lille datter blev døbt i Møgeltønder kirke

 

Retssagen mod Breivik

Retssagen mod Breivik

Igennem 10 uger vil sagen mod Anders Behring Breivik rulle i Norge. Følg med her.

 

Det amerikanske valg

Det amerikanske valg

Vi samler alt om det amerikanske valg, fra det republikanske primærvalg til selve valget d. 6. november 2012.

Se tema
 
 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Udland

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.