Ung nordmand mangemillionær på Wordfeud

En 28-årig nordmand er blevet mangemillionær, efter han opfandt ordspillet Wordfeud til mobiltelefoner.

Den 28-årige nordmand Håkon Bertheussen er blevet mangemillionær på at udvikle spillet Wordfeud til mobiltelefoner. Det skriver den norske avis Dagens Næringsliv.

Avisen har regnet ud, hvor mange penge spillet indtjener, og det er mange millioner om året.

100.000 om dagen 

15 millioner mobilbrugere har downloadet spillet, og det indbringer nordmanden godt 100.000 norske kroner om dagen - eller 36,5 millioner kr. om året.

Indtægterne kommer fra reklamer, som bliver vist i den gratis version af spillet. Det er den mest populære, som over 90 procent af brugerne vælger.

Derudover findes en betalingsversion, men det fremgår ikke, hvad den skæpper i kassen.

Nordmanden har ifølge avisen droppet at kommentere på indtægterne.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Nyheder med dig

    Du er nu tilmeldt følgende nyhedsbrev(e):

    Vis alle nyhedsbreve
    Vis alle nyhedsbreve
    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: