Professor: Toget mellem Nord- og Sydkorea skal ud at køre

Solskinspolitikken fik kun et halvt år, siger sydkoreansk professor i interview med DR Nyheder. Der er stadig brug for dialog og udveksling med Nordkorea.

På grænsen mellem Sydkorea og Nordkorea ligger der en topmoderne togstation. Men der kører ingen tog.

Den øde togstation, der i dag udelukkende fungerer som et politisk turistmål, er et deprimerende monument over den omstridte "solskinspolitik", som Sydkorea nu afdøde præsident Kim Dae-jung forsøgte at føre i sin embedsperiode for ti-femten år siden.

En politik, hvor Sydkorea vovede at gå i dialog og sætte en masse udvekslinger i gang med den gamle fjende i nord. Tankegangen var, at det ville langt være den bedste måde at forandre det lukkede og undertrykkende regime i nord på.

Kun et halvt år

Men solskinspolitikken fik kun lov til at virke i et halvt år. Det var alt for lidt til, at den nogensinde fik en fair chance. Det siger professor Moon Chung-in fra det liberale og kristne Yonsei-universitet i et interview med DR Nyheder.

“Forandringen skal komme fra Nordkorea selv, den skal ske inde i selve landet. Vi kan ikke påtvinge dem forandringer udefra...”

- Hvis solskinspolitikken havde fået lov at virke, ville Nordkorea have fået et marked. Så ville de have fået et civilsamfund, og vi ville være blevet vidne til fremkomsten af en middelklasse i Nordkorea ligesom i Kina. Forandringen skal komme fra Nordkorea selv, den skal ske inde i selve landet. Vi kan ikke påtvinge dem forandringer udefra, siger professor Moon.

Modig åbenhed

Den gamle oppositionskæmpe Kim Dae-jung kom til magten i Sydkorea i 1998, men først i år 2000 fik han mulighed for at gennemføre sine tanker om solskinspolitikken. Først da gav Nordkorea respons på hans udstrakte hånd.

I juni 2000 rejste han til Nordkoreas hovedstad Pyongyang til et historisk topmøde med Nordkorea daværende leder, Kim Jong-il. Et topmøde, som muligvis var blevet til på baggrund af store pengegaver fra syd til nord, men som ikke desto mindre blev startskuddet til et forrygende halvt år med modig åbenhed og udvekslinger på mange fronter.

- Aktivering af et turismeprojekt på Kumgang-bjerget, det første møde mellem forsvarsministre fra nord og syd, åbning af en industrizone i Kaesong, fjernelse af landminer langs den demilitariserede zone...

Professor Moon opregner alle initiativerne i den korte periode.

Og det var altså også efter topmødet, at byggeriet af den ulyksalige toglinje hen over grænsen blev sat i gang. Alt er i dag færdigt til brug - på den sydlige side af grænsen.

Clinton turde ikke alligevel

Clinton-regeringen i USA besluttede sig på det tidspunkt for at bakke Kim Dae-jungs bestræbelser op. Udenrigsminister Madeleine Albright havde et succesfuldt møde i Pyongyang, og egentlig var det meningen, at præsident Bill Clinton skulle have besøgt landet i de allersidste måneder af sin præsidentperiode.

Men han turde ikke af frygt for at blive beskyldt for at være blød over for diktatorer, hvilket ville have skadet hans vicepræsident Al Gore i kampen for at blive hans afløser.

Han blev altså hjemme, og en historisk chance for udsoning på den koreanske halvø gik tabt. Al Gore tabte valget, og i november blev i stedet George W. Bush valgt som amerikansk præsident.

Bush udråbte næsten med det samme Nordkorea til en del af "Ondskabens Akse". Han opfattede Kim Dae-jung som naiv og ydmygede ham i foråret 2001 ved et topmøde i Washington groft i hele verdens åsyn.

- Et slag i ansigtet på solskinspolitikken, som professor Moon kalder det.

En ny åbning på vej

Nordkorea, som husker 1950'ernes Korea-krig, som var det i går, frygter USA mere end nogen anden stat i verden. På mange måder er det USA, der afgør, om der er basis for en dialog mellem Nord- og Sydkorea.

“Når USA fører en fjendtlig politik over Nordkorea, bliver nordkoreanerne straks utilnærmelige...”

- Når USA fører en fjendtlig politik over Nordkorea, bliver nordkoreanerne straks utilnærmelige, forklarer professor Moon.

Solskinspolitikken burde have en ny chance igen, lyder argumentationen fra professor Moon i hans nye bog, selv om han har været i unåde under den nuværende konservative præsident Lee Myung-bak og har mistet flere af sine tillidsposter.

Men professoren er optimist. Han regner med, at uanset om den konservative eller liberale kandidat vinder præsidentvalget i Sydkorea i december, så vil der efter valget ske en ny åbning over for Nordorea.

- Uanset hvem der vinder, vil vinderen føre en ganske anden politik end Lee Myung-bak. Jeg er stadig optimist. Den sydkoreanske befolkning er trætte af den evige usikkerhed. Den ønsker en synlig fred med Nordkorea, spår professor Moon

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Nyheder med dig

    Du er nu tilmeldt følgende nyhedsbrev(e):

    Vis alle nyhedsbreve
    Vis alle nyhedsbreve
    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: