English Defence League skulle rammes af terrorangreb

Terrorister ville ikke angribe OL, men derimod de engelske højreradikales demonstration.

En gruppe mænd blev for nyligt anholdt for forsøg på terror i Storbritannien. Målet var ikke OL, som det blev rapporteret herhjemme - men derimod en demonstration afholdt af den højreradikale organisation English Defence League i Dewsbury.

Lederen af English Defence League Tommy Robinson fortæller til Orientering, at organisationen blev kontaktet af det britiske politi Scotland Yard og fik at vide, at de var målet for angrebet.

Politiet fandt ved ransagelse af nogle af de sigtedes bil - ud over deres våben også fandt løbesedler, der advarer "Infidels" - vantro - mod at følge English Defence League, David Cameron og Dronningen, rapporterer blandt andet BBC og The Guardian.

- Scotland Yard kontaktede os, og vi mødtes med dem. Her fortalte de os, at de mistænkte terrorister havde løbesedler der var skrevet til os, siger han til Orientering på P1.

Ville hugge demonstranter i stykker

Og meldingen fra politiet var skræmmende. De fortalte nemlig, at de havde fundet en bombe samt shotguns og macheter hos de anholdte.

- Deres plan var at sprænge bomben og så gå til angreb. Skyde så mange de kunne og hugge så mange mennesker i stykker, som de kunne, siger Robinson med henvisning til sine samtaler med politiet.

De seks terrorsigtede skal for en dommer i The Old Bailey i London på tirsdag den 31. juli.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Nyheder med dig

    Du er nu tilmeldt følgende nyhedsbrev(e):

    Vis alle nyhedsbreve
    Vis alle nyhedsbreve
    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: