Tusindvis af folk sulter og er blevet hjemløse i Nordkorea, efter at regimet over sommeren er blevet ramt af den ene naturkatastrofe efter den anden.
Det beretter danskeren Kim Hartzner, der netop er vendt hjem fra det ellers lukkede land. Han er læge og generalsekretær i Mission Øst, der er den eneste nødhjælpsorganisation, der hjælper nordkoreanerne.
- Det er noget af det værste, jeg har set, fortæller han til DR Nyheder.
Læs også BILLEDSERIE: Nordkorea ramt af naturkatastrofe
212.000 hjemløse
Fem tyfoner har ramt Nordkorea i juli og august, og siden har tørke og oversvømmelser hærget landet med store menneskelige omkostninger til følge.
- 212.000 mennesker er blevet hjemløse, og 65.000 hektar landbrugsjord er ødelagt. Det har medført mange hundrede menneskers død, og endnu flere er blevet lemlæstet. Det er en voldsom naturkatastrofe - jeg har aldrig oplevet noget lignende før, fortæller Kim Hartzner.
Læs også Nordkorea: Mindst 169 døde efter oversvømmelser
Behov for hjælp
Han mener, at der er et stort behov for hjælp i landet.
- Vi så ingen steder, hvor der blev genopbygget huse, og vi så ingen steder, hvor der blev genopbygget forsyninger af rent drikkevand. De har fået en meget kortfristet nødhjælp af form af tabletter til at rense vandet, og det forslår overhovedet ikke.
SE DOKUMANIA-DOKUMENTAREN: JEG ELSKER NORDKOREA!
I dag fredag ventes endnu en tyfon at ramme Nordkorea.
Læs også Nordkorea beder om hjælp til oversvømmelse