Mød Zeus - verdens højeste hund

Mød den tre-årige Grand Danois Zeus, der med sine 111 cm fra pote til skulder netop er blevet kåret til verdens højeste hund.

Den tre-årige Grand Danois Zeus, fra Otsego i Michigan, USA, er netop blevet kåret til verdens højeste hund af Guiness World Records, og er i den forbindelse blevet optaget i rekordbogen for 2013.

Zeus måler intet mindre end 111.8 cm fra pote til det højeste sted over ryggen, og tårner imponerende 220 cm op i luften, når han står på sine bagben.

Drikker fra køkkenhanen

Den kolossale vovse spiser en pakke med 14 kg hundemad i løbet af et par uger, men der skal jo også energi og næring til at holde en 70.3 kg tung hundekrop i gang.

I YouTube-videoen øverst her på siden kan du se den enorme hund med sin ejer, Denise Doorlag, der bl.a. viser, hvordan hun bare åbner for køkkenhanen, når Zeus skal have sig en tår vand.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Nyheder med dig

    Du er nu tilmeldt følgende nyhedsbrev(e):

    Vis alle nyhedsbreve
    Vis alle nyhedsbreve
    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: