Tunesiske styrker belejrer moské

Tunesiske styrker har omringet en moské i Tunesien, hvor en efterlyst religiøs leder skjuler sig efter uro ved USA's ambassade i sidste uge.

En efterlyst religiøs leder skjuler sig i en tunesisk moske, som nu er omringet af myndighederne.

Over 1000 tunesiske sikkerhedsfolk har mandag lagt en jernring rundt om en moské i landets hovedstad Tunis, hvor en salafistleder, der er efterlyst af politiet efter sammenstød ved USA's ambassade i sidste uge, mødes med hundredvis af tilhængere, siger et øjenvidne.

Urobetjente, militær og elite-antiterrorstyrker afspærrede al-Fatah-moskéen, hvor lederen af den tunesiske gren af Ansar al-Sharia, Saif-Allah Benahssine, afviser over for tilhængere, at han havde været indblandet i de voldelige demonstrationer ved USA's ambassade.

En sikkerhedskilde siger til nyhedsbureauet Reuters, at Benahssine, der også er kendt som Abu Iyadh, er efterlyst i forbindelse med demonstrationer, der har kostet to tunesere livet og såret andre 29.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Nyheder med dig

    Du er nu tilmeldt følgende nyhedsbrev(e):

    Vis alle nyhedsbreve
    Vis alle nyhedsbreve
    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: