Pave Benedikt XVI har sat navne på seks præster, der i november udpeges til kardinaler.
Det meddelte han onsdag.
Der er tale om nye kardinaler fra ikke-europæiske lande, nemlig fra Colombia, Indien, Libanon, Nigeria, Filippinerne og USA.
Iagttagere af Vatikanet havde ikke ventet nye kardinaler før næste år, og det har udløst spekulationer om, at pavens helbred måske ikke er det bedste.
Ser meget træt ud
Den 85-årige tyskfødte pave har på det seneste set stadig mere træt ud.
Vatikanets kollegium af kardinaler har en overvægt af europæiske kardinaler, og det har rejst kritik.
Nu er der så indkaldt til kirkeråd den 24. november, hvor de nye ikke-europæiske kardinaler udpeges til at afløse andre, der er døde.
En af kardinalernes opgave er at rådgive paven og udpege efterfølgeren, når en pave dør.