Strømmen vender tilbage til hele Manhattan i dag

Strømmen vender tilbage til den mørklagte del af Manhattan efter orkanen Sandys hærgen.

El-selskabet Con Edison i New York venter at bringe elektricitet tilbage til hele Manhattan i løbet af fredagen.

- Senest fredag aften vil der være strøm på hele Manhattan, siger en talsmand for el-selskabet Con Edison ifølge Bloomberg.

Selskabet har i de seneste døgn skullet reparere tusindvis af nedfaldne el-kabler.

Selskabet har fået assistance fra store del af USA for at komme gennem krisen. Grupper, der er specialister i træfældning, er kaldt til storbyen langvejs fra sammen med specialiserede elektrikere.

Lys i det nordlige Manhattan

Over 8,1 millioner hjem og forretninger var uden el i det østlige USA, efter at orkanen Sandy og hundredtusinder af hjem har måttet klare sig igennem adskillige døgn uden elektricitet.

De værste ødelæggelser er sket i New Jersey, New York og Pennsylvania.

Manhattan har været opdelt i to forskellige bydele efter orkanen. I den nordlige del har der været lys, åbne restauranter og fungerende elevatorer.

I den anden har del har der været mørke og mangel på vand, og det er end ikke muligt at købe et lille stykke pizza.

Dertil kommer, at de, der bor højt oppe i skyskraberne, næsten skal gennemføre en bjergbestigning for at op til deres lejlighed, fordi elevatorerne har været ude af drift.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Nyheder med dig

    Du er nu tilmeldt følgende nyhedsbrev(e):

    Vis alle nyhedsbreve
    Vis alle nyhedsbreve
    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: