Obama i Ohio: Jeg satser på jer

Obama har netop talt på sit første stop i Ohio i dag. Den vigtigste svingstat kan vinde valget til præsidenten. Dr.dk er med.

- Jeg elsker jer også! Lød en f de første kommentarer fra Præsident Obama, til tilhørerne i landbrugsbyen Hilliard.

De svarede hurtigt tilbage med en anden klassiker: "Four more years, four more years"

Derefter talte præsidenten om efterfølgerne af superstormen Sandy og gik derefter over til at forklare sin vej ud af den dårlige økonomiske krise. Og der blev selvfølgelig også tid til at fortælle hvorfor Romney, ifølge præsidenten, ikke vil middelklassen noget godt.

Obama holdt et af sine tre kampagnestop i byen Hilliard Ohio i dag.

Ohio kan afgøre det

Præsidenten forsøger med dagens rundtur at overbevise de sidste tvivlere i Ohio. Den vigtige svingstat kan nemlig ende med at afgøre valget.

Det vurderes fra mange sider at Romney ikke kan tåle at tabe staten. Det bliver svært for republikaneren at nå op på de 270 valgmænd det kræver for at vinde Det Hvide Hus.

Derfor er Obamas tur i Ohio i dag så vigtig.

- Jeg satser på jer! Ohio jeg beder om jeres stemme, råbte Obama som afsked til de jublende masser.

Der er vist ingen tvivl om, at de begejstrede tilhørerne her i Hilliard vil efterkomme præsidentens ønske.

Spørgsmålet er om det er nok til at vinde Ohio, der kan afgøre præsidentvalget.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Nyheder med dig

    Du er nu tilmeldt følgende nyhedsbrev(e):

    Vis alle nyhedsbreve
    Vis alle nyhedsbreve
    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: