USA: Jobtal overrasker stort

Beskæftigelsen steg i den private sektor i USA i december med 215.000 job.

Beskæftigelsen steg i den private sektor i USA i december med 215.000 job, hvilket er væsentligt mere end de fleste økonomer havde ventet, viser en ny rapport torsdag.

Stigningen i december er den største rapporteret af den Nationale Beskæftigelses Rapport ADP siden februar 2012.

Økonomer havde forudsagt en stigning på 133.000. Beskæftigelsesfremgangen for november er samtidig revideret op til 148.000 fra tidligere meddelt 118.000.

Frygtede "den økonomiske afgrund"

Det fremgår desuden, at jobskabelsen i de mellemstore virksomheder steg med 102.000 i december, mens fremgangen for henholdsvis de store og små virksomheder var på 88.000 og 25.000 i den sidste måned af 2012.

Stigningen er sket på et tidspunkt, hvor mange virksomheder har frygtet, at den amerikanske økonomi var på vej ud over "den økonomiske afgrund", hvilket ville have medført højere skatter og et muligt fald i beskæftigelsen.

Mark Zandi, der er cheføkonom hos ADP, noterer, at jobmarkedet holdt kursen til trods for de stadig mere intense forhandlinger omkring den såkaldte "fiscal cliff".

Indflydelse fra superstormen Sandy

- Virksomhederne blev endda til en vis grad mere aggressive i forhold til at ansætte ved årets udgang, udtaler Mark Zandi og fortsætter:

- Mest opmuntrende er genopblomstringen af job i bygge- og anlægsindustrien, selv om stigningen i december sandsynligvis fik et løft af genopbygningen efter superstormen Sandy. Jobmarkedet endte 2012 på et mere solidt fodfæste, siger han.

ADP er en privat rapport, der bruges som en indikator for den officielle arbejdsmarkedsrapport, som udsendes fredag.

/ritzau/Reuters

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Nyheder med dig

    Du er nu tilmeldt følgende nyhedsbrev(e):

    Vis alle nyhedsbreve
    Vis alle nyhedsbreve
    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: