Thomas Ubbesen fortæller på mobiltelefon fra Timbuktu om en by, der er meget fjern fra den levende turistby, som i århundreder har været blandt verdens mest skattede kulturarv:
- Det er en påfaldende stille by, som er stærkt præget af, at jihadisterne har været ved magten det seneste år. Man skal tænke på, at det tidligere har været en dynamisk, vibrerende by, som har haft en vis turisme og som var kulturcentrum for hele den her del af Afrika. Nu ligger den øde hen. Folk er meget bange. Man mærker meget tydeligt, at det er præget af at de har været underlagt det her diktatur - det her terror i et års tid.
- Tomheden udspringer selvfølgelig også af, at næsten halvdelen af befolkningen er væk, de er flygtet til nabolandene eller til hovedstaden Bamako. Så der er meget tomt, der er meget stille og folk er meget frygtsomme.
Hvordan er sikkerhedssituationen?
- Vores rejse op gennem landet - en meget, meget lang rejse op fra hovedstaden - 1200 kilometer op gennem steppen, savannen og til sidst ørkenen før vi når frem til Timbuktu. Det sidste stykke var det mest usikre.
- Der hersker totalt lovløshed, når man kommer op i den nordlige del af Mali. Efter at vi passerede den sidste militære vejspærring - som vi i øvrigt blev afpresset penge for overhovedet at passere - fortæller de os, at efter deres spærring, er der ikke mere sikkerhed. Fordi jihadisterne er herude.
- De er godt nok slået midlertidigt af hæren og det franske militær, men de er jo langt fra døde alle sammen. Så de er ude i bushen ude på savannen.
- De sidste 200 kilometer, som vi tilbagelagde i går, var i et meget usikkert område. Det er et sted, hvor jihadisterne er med deres pickup trucks og deres maskingeværer og deres villighed til at gøre hvad som helst, fortæller Thomas Ubbesen.
Hvem er de her jihadister?
- Det er et meget sammensat billede. Vi har talt med en del mennesker her i Timbuktu og andre steder i Malis, som har mødt dem ansigt til ansigt. Der er tale om en masse grupperinger. Fire til fem forskellige organisationer. Nogle af dem er meget islamiske - de er meget hængt op på deres ekstreme afart af religion.
- Andre er mere pragmatiske, hvis man kan kalde dem det. De udspringer af økonomiske interesser. Nogle er smuglerbander. Der er også politiske grupperinger, som føler, at deres etniske minoritet ikke har fået, hvad der tilkom dem.
- Alle de her grupper er sluttet sammen under en meget løs paraply, som folk her kalder jihadister. Rigtig mange af dem er udlændinge, arabere og andre, som er kommet til for at føre hellig krig.
- Andre er lokale unge mænd, som er blevet tiltrukket af magten og pengene.
Hvorfor har unge maliske mænd sluttet sig til dem?
- Der er helt sikkert en social slagside. Mali er et af verdens fattigste lande. Her er ingen fremtidsudsigter. Man kan ikke få arbejde. Det betyder, at der er en hærskare af unge mænd, som ikke har noget at lave og som ikke har udsigt til en fremtid.
- Så dukker de her grupperinger op, som kan tilbyde et liv med fast mad hver dag, temmelig store penge og magt over befolkningen. Så man kan gå fra at være et nul på gaden uden fremtidsudsigt til at være en stor, stærk mand med maskingevær, som i Guds navn kan terrorisere hvem som helst.
- Og det er jo tiltrækkende for nogle, lyder det fra Timbuktu.
Du er ankommet til Timbuktu få dage efter, at islamisterne havde forladt byen. Hvordan sluttede de deres herredømme?
- Vi hørte en anekdote i går, da vi sad i nogle timer og ventede på at krydse Niger-floden. Får få uger siden samledes alle jihadisterne fra det nordlige Mali ved floden for at drage sydpå mod hovedstaden Bamako.
- De lokale fortæller, at de havde set 4.000 pickup trucks samles der med maskingeværer og hver bil havde en fem, seks, syv jihadister. Så det var en kæmpestor hær og alle råbte Allah-u-Ahkbar - Gud er stor. De var meget begejstrede. Og så drager de af sted.
- Få dage senere - efter de havde mødt franskmændene ved byen Kona - så kommer de grædende tilbage, sagde folk. Bilerne var skudt sønder og sammen. Mange af jihadisterne var sårede, og tårerne løb ned af kinderne på dem. Så de kom tilbage i gråd og nederlag, siger Thomas Ubbesen.
Er de så endeligt slået?
- Næppe. Det er mange tusind folk. De har baser i ørkenen, som strækker sig flere tusind kilometer nord for Timbuktu. Der er masser af gemmesteder.
- Nogle har trukket sig ud i landsbyerne og de skal nok blive fanget. Men dem som det er lykkedes at komme levende ud i ørkenen til deres baseområder, de skal nok fortsætte kampen.
