Nordkoreas kraftige atomprøvesprængning fordømmes over alt på kloden og tolkes som en reel trussel mod verdensfreden. Men hvor langt er det isolerede land egentlig med at udvikle en reel atombombe? Og er det realistisk, at Nordkorea vil angribe USA eller Sydkorea?
Det er langt fra første gang, at Nordkorea foretager en atomprøvesprængning. Den første fandt sted tilbage i 2006 og den seneste for fire år siden.
Læs også Nordkoreas bombe er den hidtil største
Udover prøvesprængningerne har landet også testet forskellige typer af missiler, der skal bære de tunge våben. Og der er sket fremskridt i den nordkoreanske våbenudvikling, vurderer Peter Kim Laustsen, der er specialkonsulent ved Forsvarsakademiet.
“De er nu i stand til at foretage en prøvesprængning med en enhed, som har en større effekt. Vi taler måske op til en firedobling. Og det viser, at man er kommet teknisk videre end de første to sprængninger”
Peter Kim Laustsen
- De er nu i stand til at foretage en prøvesprængning med en enhed, som har en større effekt. Vi taler måske op til en firedobling. Og det viser, at man er kommet teknisk videre end de første to sprængninger, siger han.
Skal mestre hele paletten
Men der er stadig lang vej til, at Nordkorea har en atombombe, som landet kan angribe med, og som udgør en reel trussel for verdenssamfundet.
- Det afgørende er, om man er i stand til at gøre bomben lille nok til at sætte på et missil, som vi har set Nordkorea teste flere gange. Den skal kunne gå op igennem atmosfæren og ned igen, når missilet affyres. Og derfra skal man være i stand til at ramme et bestemt sted på jorden med missilet. Det hele skal spille sammen, før man har et virksomt atomvåben. Mit bedste gæt er, at der er et stykke vej endnu, før Nordkorea mestrer hele paletten, siger Peter Kim Laustsen.
Det er helt afgørende, at missilet kan bære sprængladningen og affyres med stor kraft. Hvis Nordkorea bare satte bomben på et fly tværs over Atlanten, ville det hurtigt blive skudt ned af USA, understreger Peter Kim Laustsen.
I 2009 udkom en rapport fra International Crisis Group, som beskrev, at Nordkorea højest sandsynligt lå inde med mellem 6 og 12 atomvåben.
Læs også Nordkorea: Det var selvforsvar
På det tidspunkt sagde flere eksperter, at sprænghovederne muligvis var små nok til at blive monteret på missiler, men at flere tests er nødvendige, for at landet ved, hvor langt det er i våbenudviklingen.
Ifølge CNN vurderer Nordkorea-ekspert Daniel Pinkston, at det reelt er uvist, hvor langt Nordkorea er med deres atomprogram.
- Det er ikke mange, der ved det. Måske kun ganske få mennesker i selve Nordkorea, siger han.
Hiroshima var dobbelt så kraftig
Den nordkoreanske prøvesprængning i nat dansk tid bestod af bomber med en vægt på mellem seks og syv kiloton. Det svarer til halvdelen af den kraft, Hiroshima-bomben havde, da amerikanerne angreb den japanske by i august 1945.
Sammenligner man den nordkoreanske atombombe med de største russiske og amerikanske, er der fortsat tale om et meget lille våben. De to stormagters bomber måles i megatons, understreger Peter Kim Laustsen.
Han vurderer, at verdenssamfundet ikke skal være bange for, at Nordkorea på længere sigt foretager en offensiv og angriber Sydkorea eller USA.
Risiko for eskalering af konflikt til havs
Derimod vil landet med al sandsynlighed fortsætte med at provokere i særligt havet øst for den koreanske halvø, hvor der tidligere har været sammenstød mellem flådefartøjer fra Sydkorea og Nordkorea.
“Der er en reel risiko for at det eskalerer, og Nordkorea og Sydkorea sender flere og stærkere styrker til området for at besvare provokationerne”
Peter Kim Laustsen
Tilbage i 2010 ramte nordkoreanske granater den sydkoreanske halvø Yeonpyeong og sårede adskillige mennesker.
- Der er en reel risiko for, at det eskalerer, og at Nordkorea og Sydkorea sender flere og stærkere styrker til området for at besvare provokationerne, siger Peter Kim Laustsen.
Der bliver spekuleret kraftigt i, hvad Nordkoreas motiv for prøvesprængningerne er. Ifølge Peter Kim Laustsen kan det bunde i, at landet i virkeligheden ønsker en fredsaftale med USA.
Læs også Ekspert: Få muligheder for at straffe Nordkorea
- De ønsker ro på bagsmækken for at kunne udvikle deres samfund. Lige nu bruger de rigtig mange penge på militæret. Og så ser de gerne, at de mange amerikanske styrker på den koreanske halvø forlader området. De vil jo ikke få noget ud af at indlede en krig. Landet ville ikke kunne overleve et gengældelsesangreb og verdens samlede vrede, siger Peter Kim Laustsen.
Han vurderer, at situationen omkring Nordkorea vil fortsætte med at være ustabil, men ikke udvikle sig videre fra de nuværende provokationsaktioner. Det internationale samfund har på skarpeste vis fordømt den nordkoreanske atomprøvesprængning, og landet kan med al sandsynlighed se frem til flere sanktioner.
Ingen effekt ved sanktioner
Men det vil ikke hjælpe noget som helst, vurderer Geir Helgesen, direktør for Nordisk Institut for Asienstudier ved Københavns Universitet.
- Sanktioner er en dårlig ide, for det er kun den nordkoreanske befolkning, der bliver straffet. Man burde invitere dem til en samtale med det samme. Handelsembargoen har ingen indflydelse på lederne, i stedet går det kun baglæns for de fleste af de 23 millioner mennesker i landet, siger Geir Helgesen.
Verdenssamfundet har tidligere set igennem fingre med, at Indien, Pakistan og Israel udviklede atomvåben.
Amerikansk oprustning forventes
De 15 lande i FN's Sikkerhedsråd mødes i dag tirsdag for at drøfte den omstridte atomprøvesprængning. Sydkorea er leder ved mødet, og det store spørgsmål ifølge iagttagere er, om Kina vil medvirke til skrappere sanktioner over for Nordkorea.
Læs også Søvndal håber Kina skruer bissen på
CNN's internationale korrespondent, Mike Chinoy, forventer desuden, at USA vil opruste i området omkring den koreanske halvø.
Det spås, at amerikanerne vil flytte mere antiluft-skyts til baser i både Sydkorea og Japan.
