Meteor-nedslag i Rusland: Knap 1.000 har søgt læge - 3.000 bygninger ødelagt

Meteoren i Rusland har medført store ødelæggelser, og mange mennesker er blevet såret som følge af nedslaget.

Omkring 3.000 bygninger blev beskadiget, da en meteor ramte området omkring byen Chelyabinsk i Rusland fredag.

Heraf blev 34 lægebygninger og 361 skoler og børnehaver helt eller delvist smadret, skriver Russia Today med byens website som kilde.

Men der er også meldt om store menneskelige skader - ikke færre end cirka 1.000 personer har i større eller mindre grad haft brug for lægehjælp - heraf skulle tre være så alvorligt skadet, at de fortsat er indlagt på intensiv. 159 af dem var børn, skriver Russia Today.

Kæmpe trykbølge

Mange af skaderne er opstået, da en trykbølge som følge af nedslaget spredte sig og smadrede det, der svarer til 100.000 kvadratmeter vinduesglas.

Der er oprettet en hotline, hvor folk i Chelyabinsk kan ringe ind for at få psykologhjælp efter hændelsen, og flere af områdets kommuner er i undtagelsestilstand.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Nyheder med dig

    Du er nu tilmeldt følgende nyhedsbrev(e):

    Vis alle nyhedsbreve
    Vis alle nyhedsbreve
    • Kun breaking:
    • Alle nyheder: