Menneskelig tragedie i Athen
26. jan. 2012 09.21 Vi er kravlet ind gennem en sprækken i muren ind i et forladt hus, der nærmest er en ruin. Her lugter fælt, er koldt og mørkt. Vi kravler over gammelt skrald og kommer ind i et rum, hvor der ligger gamle madrasser. På en af dem sidder Patrick ved et enkelt tændt stearinlys.
- Det er ikke til at forstå, at jeg er endt her. Jeg aner ikke mine levende råd om, hvordan jeg skal komme videre. Jeg vil bare væk fra det her sted, siger han.
På bildæk over Sortehavet
Patrick er en ung mand, der fortæller, at han er kommet den lange vej fra borgerkrigen i Congo over Tyrkiet og i en raft lavet af bildæk over Sortehavet til Grækenland. Men her er hans rejse og hans muligheder ophørt. Grækerne har pligt til at behandle Patricks asylansøgning, men ikke ressourcer til det.
Hver morgen står flere tusinde iranere, afghanere og afrikanere i kø for at få deres sag taget op af myndighederne. Men der er kun kapacitet til at behandle 20 ansøgninger om dagen. Imens forsætter strømmen af mennesker ind over grænsen til Grækenland.
Sammenkrøbne menneskeskæbner
Patrick kan ikke komme videre. Han har i desperation brugt sine sidste penge på at få lavet et falsk pas for at komme ind i Frankrig. Men det blev opdaget, og nu spilder han sit liv uden penge, uden rettigheder og uden udsigt til bedring i den voksende slum i kriseramte Athen.
Overalt i byen støder man på disse menneskeskæbner. Liggende i parker, sammenkrøbet på fortovet, eller ventende i de lange køer foran de godgørende hjælpeorganisationer, der uddeler mad.
Da vi i går var på optagelse foran en af disse køer var de unge mænd først bange for at blive filmet, men gradvist kom flere og flere til indtil vi var omringet af asylansøgere. Alle var vrede på Grækenland, som beskyldes for, at behandle ansøgerne umenneskeligt.
Presset stiger
En ung mand blev ved at følge efter mig, og han tiggede og bad mig om at hjælpe ham. 'Jeg sover i en park i kulden. Jeg har set min bedste ven dø her i byen', fortalte han. Jeg havde ingen mulighed for at tjekke om det passede, men det er i hvert fald uomtvisteligt, at strømmen af mennesker, der vil have asyl i Europa, og som nu opholder sig på ubestemt tid i Athen, stiger dag for dag.
Op mod 75 procent af alle, der søger mod Europa, kommer gennem Grækenland, og grundet den økonomiske krise, virker det nærmest som om, at den pressede græske stat har givet op overfor problemet.
En løsning i København?
Langt fra Athens gader og parker, i Bella Center i København, skal EU's justits- og indenrigsministre i dag mødes for at finde en løsning på problemet. Ikke for Patrick eller den desperate unge mand uden navn, men for Grækenland.
EU-landene modtog sidste år en kvart million asylansøgere - og en halv million illegale immigranter, og i Sydeuropa har lande som Malta, Cypern og Grækenland modtaget så mange mennesker ude fra, at de ikke kan håndtere presset uden hjælp. Resultatet kan man se i Athens gader.
Med justitsminister Morten Bødskov for bordenden skal EU-landene prøve at blive enige om, hvordan de bedre kan hjælpe hinanden med at løse problemerne med asylsøgere og illegale indvandrere.
Hvis det lykkes, kan Patrick - måske - komme ud af ruinen, ud af slummen og videre til noget der bare ligner en fremtid.