preload loader
wammen

Det danske formandskab har markedsført sig som værende åbent og imødekommende. Men det lever europaminister Nicolai Wammen ikke rigtig op til, skriver Mette Fugl fra Strasbourg.

Foto: Reimar Juul © Scanpix

 

Skrevet af: 

 

KLUMME: Hvad vil du spørge ministeren om?

15. feb. 2012 12.13 

Europaparlamentet i Strasbourg har et indeklima så elendigt, at man efter ganske få minutters ophold i bygningen giver sig til at drømme om bondegårdsferier. Og emnerne på dagsordenen kan være så komplicerede - eller som visse medieforskere ind i mellem siger det - så usexede - at man må gribe til kådhed for at kunne trække vejret friere og i det hele taget holde liv i de små grå.

Lad os tage eksemplet: Hestemakreller. Eller for nu at citere direkte fra pressetjenesten: ' State of play regarding the proposed multi-annual plan for the western stock of Atlantic horse mackerel and the fisheries exploiting that stock.'

Alibi for en morfar
Nogle vil mene, at her er et oplagt alibi for at tage sig en morfar fra morgenstunden. Altså når man er færdig med at grine og stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor blev jeg journalist? For fiskeripolitik og kvoter er til debat med gentagelsens søvndyssende ensformighed.  Og ændrer det nogensinde noget?

Vi valgte at holde os vågne og finde en hidtil uset vinkel på historien. For samtidig med at europæiske politikere under ledelse af dansk EU-formandskab er i gang med - igen, igen - at reformere fiskeripolitikken, fandt min kollega en interessant rapport. Den gør det klart, at der ville kunne skabes 83.000 flere europæiske arbejdspladser indenfor fiskerierhvervet - hvis de europæiske politikere ellers ville lytte til videnskaben i stedet for hele tiden at give højere kvoter end anbefalet.

Farvel til Wammen
Det kunne vi godt tænke os at få europaminister Wammens kommentar til. Og han havde på forhånd ladet meddele, at han var til rådighed.  Det var han så alligevel pludselig ikke. For da hans embedsmænd forlangte at få at vide, hvad vi ville spørge om - og fik det at vide - ja så var Wammen pist væk - og ikke interesseret i at tale med os.

Måske var han nødt til at smutte fra indeklimaet? Måske var emnet for svært? Men det var alligevel meget mærkeligt, at han bare stod af. Der var for det første ikke tale om en tsunami af et brag af et scoop, der kunne vælte regeringer. Så ville han naturligvis have haft brug for tid.

Der var bare tale om en efterlysning af politiske holdninger eller muligvis afsløring af mangel på samme.

Enestående åbenhed?
Og så var det for det andet mærkeligt og uventet at skulle se formandskabets fine jakkesæt vende ryggen til, når der er gjort så stort et nummer ud af, at Danmark står for gennemskuelighed - total transparens - enestående åbenhed. Det er en dansk hjertesag, som man kan læse det i enhver spindoktors grønspættebog.

Altså i dem, der er offentligt tilgængelige. I de hemmelige udgaver, står der garanteret også noget om smutveje. Det er meget almindeligt.
 
Men kære Wammen og venner.  I skal ikke bruge smutvejene alt for tit. Så ramler troværdigheden.

Send eller anbefal link

 

Det ved vi nu om skattereformen

(17:13)

Regeringen ventes at præsentere sin skattereform på tirsdag, men elementer er allerede sivet til pressen. Se her hvad der er ude om planen

 

Mads Mikkelsen tilbudt rolle i ny storfilm

(16:19)

Endnu engang er der bud efter den danske skuespiller Mads Mikkelsen. Denne gang til filmen Thor 2.

 

Gl. Hellerup Gymnasium involveret i sex-episode før

(13:51)

Det er ikke første gang det nordsjællandske gymnasium kommer i medierne grundet en uheldig seksuel episode, hvor elever er involveret.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Mette Fugl, Bruxelles

Korrespondent Mette Fugl. Foto: Agnete Schlichtkrull © Type 1

Mette Fugl, Bruxelles

Mette Fugl har som DR’s korrespondent i Bruxelles dækket EU-stoffet siden 1992. Hun har fulgt Europas udvikling tæt og kender om nogen spillet bag kulisserne i EU-institutionerne. I klummen Fugls Europa: Pip fra kulissen skriver hun uden filter om stort, småt og skævt fra EU og omegn.

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Udland > Korrespondenterne_skriver > Mette_Fugl

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.