ANALYSE: Slagsmål om seddelpressen skal redde eurozonen

Amerikanerne gør det. Briterne gør det. Men indtil videre har europæerne afholdt sig fra det. Også selv om det for nogle kan være det, der kan hjælpe eurolandene ud af den nuværende krise. Det handler om "quatitative easing" eller "monetarisering af gælden" som det så uforståeligt hedder på økonomi-swahili.

Og skal det oversættes til forståeligt dansk handler det om, at centralbanken - i USA Federal Reserve og i Storbritannien Bank of England - som groft sagt trykker flere penge. Og de penge bruger banken så til at købe statsobligationer.

Trykker nye penge på computer
I gamle dage var det rent faktisk sådan, at Nationalbanken rent fysisk startede seddelpressen og trykte nye pengesedler. Men med dagens moderne teknologi er det ikke engang nødvendigt.
Banken åbner simpelthen en konto og med nogle enkelte klik på en computer, så har banken informeret omverdenen om, at den nu har "trykt" flere penge. Og med pengene på kontoen kan banken så gå på indkøb.

For både USA og Storbritannien har seddelpressen  eller quantitative easing, som centralbankerne foretrækker at kalde det, været et af de vigtigste instrumenter til at holde statens renteudgifter nede, siden den globale finanskrise var en realitet i 2008.

Siden 2009 har Bank of England trykt 275 milliarder pund, som banken har brugt til frem for alt at købe britiske statsobligationer. Nationalbanken trykker altså penge og i praksis låner banken disse penge videre til den britiske stat. Og renten er lav.

Ekstra 75 milliarder dollars - om måneden
I USA er quantitative easing endnu mere udbredt. To gange har Obama-administrationen startet seddelpressen siden krisen, og for øjeblikket trykker Federal Reserve ekstra 75 milliarder dollars - om måneden. Penge som den amerikanske centralbank frem for alt bruger til at købe amerikanske statsobligationer. Siden krisens start har den amerikanske centralbank trykt mere end 1.000 milliarder dollars ekstra.

Metoden betyder, at det har været muligt for den britiske og den amerikanske stat at låne enorme beløb til en lav rente, mens krisen har været i gang. Ulempen er, at når man trykker flere penge, så stiger inflationen. Landets penge bliver altså mindre værd og det har en række negative effekter.

Voksende obligationsrenter i euro-landene
Anderledes ser det ud i euroområdet. Her kæmper landene med voksende obligationsrenter. Adskillige steder er renten på 10-årige obligationer nu over syv procent, hvilket regnes for at være økonomisk uholdbart.

De høje renter har fået en række europæiske politikere til at kaste blikket på den uafhængige europæiske centralbank. Hvis den valgte at gøre som kollegerne i London og Washington - nemlig trykte flere penge og brugte dem til at købe italienske, spanske, franske og andre eurolandes statsobligationer.

Flere euro kunne nedbringe rente
Hvis Den Europæiske Centralbank (ECB) for alvor meldte sig på banen som det, økonomerne med et andet udtryk kalder for "lender of last resort" - så ville det øjeblikkeligt kunne nedbringe de høje renter på europæiske statsobligationer.

For et land som Frankrig er tanken om en europæisk centralbank, som er langt mere aktiv på obligationsmarkedet, næsten politisk uimodståelig. Frankrig har oplevet, hvordan renten på de franske statsobligationer er steget drastisk de seneste uger og nu skal Frankrig næsten betale to procent mere end Tyskland, når landet skal låne penge.

En renteforskel som koster Frankrig dyrt. For penge som bruges på at betale renter på lån kan naturligvis ikke bruges på at betale løn til lærere, til at bygge broer eller til at renovere offentlige bygninger.

Frankrig ønsker at ECB tager ansvar
Da fransk økonomi for øjeblikket er stærkt presset, så har både den franske finansminister, Francois Baroin og den franske budgetminister Valérie Pecresse, luftet tanker og forventninger om, at den europæiske centralbank påtager sig sit ansvar for at holde markedet i ro.
Men vender man blikket mod Berlin, så skal Frankrig næppe gøre sig håb om at se den europæiske centralbank agere som bankerne i London og Washington.

Både den tyske forbundskansler, Angela Merkel og chefen for den tyske Bundesbank, Jens Weidmann er indædte modstandere af, at ECB for alvor går i gang med at opkøbe europæiske statsobligationer.

Det står i EU-traktaten, at den europæiske centralbank ikke må købe statsobligationer direkte af eurolandenes stater. ECB kan dog alligevel påvirke renterne ved efterfølgende at købe statsobligationer af markedsaktører som sælger dem videre.

I maj sidste år blev eurolandene enige om at tillade, at ECB køber et begrænset antal statsobligationer løbende for at bidrage til at tage toppen af de voldsomme renteudsving. Og det har ECB da også benyttet sig af løbende.

Frankrig: Tryk flere penge
Men står det til Frankrig, så burde eurolandene få en hjælpende hånd på deres vej ud af krisen ved at ECB trykker flere penge. Da ECB ikke selv må købe statsobligationer direkte fra landene, så havde Frankrig håbet, at der kunne laves en ordning, for eurolandenenes særlige redningsfond, EFSF, kunne få en slags bankstatus, hvor den kunne låne penge hos ECB og bruge disse til at købe eurolandenes statsobligationer.

Men også her har Tyskland sat foden ned og sagt nein. En tredje og sidste udvej kunne være, at eurolandene i stedet introducerede fælles obligationer - såkaldte euroobligationer. Men også det siger Tyskland nej til. For Tyskland er der kun én vej ud af krisen. Og det er, at eurolandene faktisk gennemfører spareprogrammer og får bragt orden i den nationale økonomi.

Det gør meget ondt på kort sigt, men på længere sigt vil det betyde, at der kommer langt bedre orden i den europæiske økonomi end i den amerikanske og britiske, som på kort sigt har mindsket deres økonomiske problemer ved at lade seddelpressen rulle. Men som på længere sigt skal kæmpe med de negative konsekvenser, som det har.

Men efterhånden som krisen bliver stadig værre i eurozonen, så øger presset på både Tyskland og ECB for, at den europæiske centralbank skal spille en større rolle end den gør i dag.