Se grafikken: Derfor er vi ramt af sibirisk kulde
VejretDet ene år er regnfrakker og gummistøvler guld værd og næste år byder vinteren på et endeløst slagsmål med sneen. Vinteren er den mest variationsrige sæson vi har, ingen anden sæson i Danmark har så store udsving i temperatur og nedbør fra år til år.
Denne variation er et resultat af det meteorologer kalder "den nordatlantiske svingning" (NAO: North Atlantic Oscillation).
Swingtime i Nordatlanten
Med den nordatlantiske svingning skal forstås den årlige variation i, hvor meget pres der er fra de varme og våde atlantiske luftmasser. Dette pres hænger på styrken af de tryksystemer som kommer fra vest.
Selve svingningen udtrykkes med indeks, som er meget simpelt: Forskellen i lufttryk mellem Island og øgruppen Azoerne i Atlanterhavet.
Jo større trykforskellen er mellem disse stationer, jo mere kraft er der i afleveringen af luftmasserne fra Atlanten, og jo mere presses det russiske vinterhøjtryk mod øst, og jo mere varme og regn i Nordvesteuropa og dermed Danmark. Højt NAO=Varm vinter i DK.
NAO
Ovennævnte indeks for NAO er altså et simpelt tal, som kan bruges til at vurdere vinterens styrke, tallet udregnes løbende.
Problemet er at indeks tallet er noget sværere at forudsige korrekt, og derfor i begrænset omfang kan bruges til at forudsige om vinteren bliver våd eller hvid. Pointen er imidlertid også at det svingende pres giver sig udslag i tre hovedtyper af vinter i Danmark.
Blokering af vestenvind
I vestenvindsbæltet dannes der ofte såkaldte blokeringer. En blokering kan beskrives som en nord-syd gående akse i atmosfæren, hvor et højtryk ligger nord for et lavtryk (se fig.) En sådan trykfordeling blokerer for vestenvindbæltet.
Jo lavere NAO indekset er (evt. negativt) jo længere mod vest ligger blokeringen. Vintrene 2009/10 og 2010/11 bød meget lave NAO tal, som vi skal mere end 50 år tilbage for at finde tilsvarende, og det er heri årsagen til den meget sne og kulde de 2 år skal findes.
Type 1: Kold vinter fuld af sne
Ved så lavt pres fra Atlanten som vi så i 2010/11 vinteren, ligger blokeringen godt vest for Irland og derfor kan iskolde lavtryk fra Ishavet løbe ned på østsiden af højtrykket og smide sne og kulde i Nordvesteuopa.
Type 2: Tør og meget kold vinter
Hvis NAO indekset er bare lidt højere - men stadig lavt - øges presset fra Atlanten lidt, og blokeringen rykker mod øst og Danmark får mere højtrykssdomineret vejr med tør kulde fra de russiske stepper. Denne vinter er også iskold, men ret tør og ofte med gråvejr i lange perioder.
Type 3: Varm og våd vinter
Når NAO indekset er højt, så er der stor styrke i de atlantiske lavtryk som presser sig ind over Nordvesteuropa med varme og vand. Det russiske vinterhøjtryk fortrænges mod øst, blokeringen forsvinder og Danmark oplever en mild og regnfuld vinter.
Det store miks
Hele vintersæsonen fra december-februar er ofte et miks at de ovenstående hovedtyper, vintre hvor NAO indekset varierer hen over sæsonen er typiske. Feks. således at vinteren i Danmark starter våd og varm og senere slår over i en af de kolde typer. Netop dette miks oplever vi i denne vinter, som startede varmt med kraftig aktivitet af stormlavtryk fra Atlanten, for så i slutningen af januar at slå om til en iskold type 2 vinter.