Skybrud i København

Et af de værste skybrud i mands minde ramte København og omegn lørdag aften. Centrale dele af København blev hårdest ramt.

Skybrud Østerbro i København 2. juli 2011

Det var nærmest en eksplosion i den varme ustabile luftmasse fra Skåne, som endte med at sende ekstremt store vandmængder ned over især københavnerene lørdag aften.

Efter passage af en varmfront tidligt på lørdagen klarede det op i hele Øresundsregionen i en meget varm og særdeles fugtig luftmasse. Ved 16-tiden dukkede de første tordenbyger op på den svenske kyst og herfra udviklede tingene sig meget hurtigt, og fra først på aftenen var store dele af københavns gader under vand.

"Lynetten" målte 157 mm

Når der falder meget nedbør fra store tordenbyger er der altid tale om meget store lokale variationer i nedbørsmængderne, som kan være svære at måle da der kun er et begrænset antal nedbørsmålere.

Imidlertid står det klart at der i området fra Nordhavnen og ned til nordlige Amager - og i et bælte ind over København mod sydvest er faldet mellem 100-150mm regn på bare 1½ time!

Det er dobbelt så meget, som der falder i hele juli måned - og så bare på 1½ time...

Topscoreren er Rensingsanlægget Lynetten ved Margretheholms havn på Amagers nordkyst som målte 157 mm på 1½ time.

Også Søndag aften vælter tordenbygerne ned over det hårdt plagede Østsjælland, samt Sydsjlland, Falster Møn og Lolland.

  • Print
  • Del artiklen: