Her er Danmarks 122 bedste strande

Brugerne på dr.dk er kommet med mange forslag til Danmarks bedste badestrande - og et par af de værste. Se dem her - og kom med dit eget forslag

Badesæsonen er i fuld gang - også selvomsommervejret ikke hele tiden viser sig fra den bedste side.

På dr.dk har vi bedt brugerne om at komme med deres bud på Danmarks bedste og værste strande. Og det har vi foreløbig fået 127 bud på - heraf dog kun fem i kategorien 'værste strand'.

Strande fra øst til vest

En del af brugerne lovpriser sandet og bølgerne ved den jyske vestkyst.

- Der er ganske enkelt Danmarks bedste og mest børnevenlige strand 19 km fra Blåvand Fyr til Skallingen, skriver Tove Abildgaard i sin anbefaling.

En anden fløj af brugerne er begejstrede over strandene i Nordsjælland, fra Nivå til Hundested:

- Perfekt sted at bade, hvis der er stille vejr, gode forhold for snorkel. Og så er der mange mennesker uden det bliver fluepapir, skriver Henrik Norberg.

Tyske nudister invaderer Hou

Og så er der endelig de få, der har skrevet ind med en af Danmarks angiveligt værste strande. blandt andet Gitte Thougaard, der bestemt ikke er begejstret for Hou Nordstrand på Langeland:

Deltag med din egen strand

Sæt en prik på kortet herover, og anbefal din bedste strand eller fortæl om den værste. Du må også meget gerne give en beskrivelse af den.

Du kan også uploade et billede af badestranden.

Sådan gør du

Klik på Markering på kortet og vælg Punkt. Klik hvor i landet, du er. Du har mulighed for at zoome ind og ud i kortet på +/--skalaen til højre, så du kan ramme præcis der, hvor din badestrand er.

Når du får pop-up-vinduet Beskriv markeringen, skal du i titlen skrive navnet på din badestrand (eller hvor den ligger). I beskrivelsen må du meget gerne give en god brugervejledning til badestranden.

Herefter skal du udfylde dit navn og e-mail-adresse. Den vil ikke fremgå på kortet.

I Vælg Kategori vælger du mellem den bedste badestand eller den værste, hvorefter du klikker dig videre.

Hvis du har et billede, kan du uploade det i Upload fil. Til sidst klikker du gem og vi har modtaget din bedste eller værste badestrand.

  • Print
  • Del artiklen: