Irene raser mod New York

Fra Bahamas bevæger den tropiske orkan Irene sig over North Carolina og mod New York. Konsekvenserne kan blive alvorlige.

Irene øst for Florida fredag middag og bevægede sig mod North Carolina. Billedet er taget af NOAA's Goes-floater-satellit.

Den tropiske orkan Irene er nu på vej fra Bahamas-øerne mod den amerikanske østkyst. Den forventes at ramme blandt andet North Carolina og senere New York.

Amerikanerne er bekymret, og det kan blive meget alvorligt for New York.

Worst case

Det værste scenarie for New York er, at vinduer i skyskraberne kan blive blæst ind på grund af de kraftige vindstød.

Desuden at de lavtliggende dele af byen kan blive oversvømmet, hvilket kan gå hårdt ud over undergrundsbanen og tunneller oplyser weather.com.

Oversvømmelserne skyldes de store mængder regn en orkan bringer med sig på grund af kraftig regn over en længere periode. Den flodbølge af havvand, som vinden presser ind over byen, vil også kunne give oversvømmelser og på vejen ødelægge broer og skylle både på land.

Borgmesteren opfodrer til at hamster mad

Hvis New York bliver ramt direkte af Irene som orkan, oplyser New Yorks borgmester, Michael Bloomberg, at byen vil opgraderer deres orkan-beredskab, hvilket inkluderer at evakuerer beboere fra de lavtliggende områder.

Desuden opfordrer borgmesteren folk til at købe forsyninger nok til at klare sig en uge.

Mod New York fra North Carolina

Irene forventes at ramme New York natten til mandag lokal tid ifølge de seneste prognoser fra National Hurricane Center. Det bliver formentlig som en kategori 2-orkan med vindstyrker op til 46 m/s og vindstød på op til 57 m/s.

Irenes styrke er aftaget i forhold til, når orkanen rammer land natten til søndag lokal tid i North Carolina. Her vil Irene være en kategori 3-orkan, som i USA også betegnes som en "major hurricane". Det er med vindhastigheder på op til 54 m/s og vindstød helt op på 67 m/s.

Hele østkysten er berørt

Det er dog ikke kun New York og North Carolina, der bliver påvirket af Irene. Orkanen trækker op langs hele østkysten, og forberedelserne er mange og diverse.

Så hurtigt raser en orkan

Tropiske storme og orkaner bliver kategoriseret efter barometertrykket i stormens centrum og vindhastigheden i den roterende bevægelse.

  • Kategori 1 orkan: Vindhastighed 32,5-42,4 meter per sekund (m/s)
  • Kategori 2 orkan: Vindhastighed 42,5-49,9 m/s
  • Kategori 3 orkan: Vindhastighed 50,0-57,9 m/s
  • Kategori 4 orkan: Vindhastighed 58,0-68,9 m/s
  • Kategori 5 orkan: Vindhastighed > 69,0 m/s
  • 69,0 m/s svarer til en vindhastighed på næsten 250 km/t.

Tropiske orkaner starter deres tilværelse over et varmt hav. Hovedenergikilden til tropiske orkaner stammer fra fordampning fra havoverfladen. Energien tilføres orkanen ved frigørelse af varme i forbindelse med skydannelse.

Fordampningen skal være kraftig fra havoverfladen for at få dannet en tropisk orkan og dette sker kun, når vandtemperaturen er høj (cirka 26-27 grader).

Kilde: DMI

/ritzau/

  • Print
  • Del artiklen: