I december 2011 stod en næsten ny vindmøllepark i Sverige stille i et par uger. Vindmølleparken var Stor-Rotliden i kommunen Åsele 539 km nord for Stockholm.
Problemet var, at møllevingerne var dækket af is, fordi vejret var koldt og fugtigt. Og hvis vingerne blev ved med at køre rundt, kunne møllerne blive ødelagt.
Men stoppet af vindmøllerne kostede energiselskabet Vattenfall mange penge.
Is på vindmøllevinger er også kendt i andre lidt kolde lande som Norge og Finland og Canada. Og det er svært at vide, hvornår vejret er så slemt, at det er nødvendigt at stoppe møllerne.
Det skal dansk forskning forsøge at finde ud af.
Dur måleudstyret?
I dag bruger man sensorer til at måle, om der er ved at blive dannet is på vindmøllevinger.
Men sensorerne sidder stille på vindmøllen, og de har en anden form end møllevingerne, der samtidig drejer rundt.
Man mener ikke, at de ting stemmer overens.
- Vi skal finde ud af, om vores måleteknik er god nok. For når der dannes is på sensorerne, dannes der ikke nødvendigvis is på vingerne, siger Marie Cecilie Pedersen fra Institut for Energiteknik ved Aalborg Universitet til DR Viden.
Når vingerne iser til, er der risiko for, at vingerne slynger isklumper langt væk. Derfor er mange vindmøller i dag placeret i lidt øde egne og i en sikker afstand til huse og veje.
Isen kan skade balancen i vindmøllen, så den bliver ødelagt.
Det koster mange penge for energiselskabet, når møllerne holder stille.
Problemet med is er størst i egne med kulde og fugtig luft.
Det er stort set aldrig problemer med is på havvindmøller.
Man kan udstyre vingerne med varme, men det koster mange penge.
Man forsøger også at coate vingerne med et stof, så isen har svært ved at sætte sig fast på vingerne.
Laver overisning på computeren
Det er ikke muligt at lave sådanne isdannelser på universitetet. Men man kan lave dem ved hjælp af computerprogrammer og beregne isdannelsen rent matematisk.
Så om halvanden uge tager Marie Cecilie Pedersen på studieophold i Canada hos firmaet Newsmerical Technologies i Montreal.
Firmaet har udviklet et computerprogram, som bruges i flyindustrien, der kender meget til problemerne med overisning af vinger på fly.
Programmet kan lave en computermodellering af isdannelse på forskellige geometriske former.
Måske undgå at stoppe møllen
Marie Cecilie Pedersen mener, at hun kan anvende den canadisk-udviklede software til at finde ud af af, om der er forskel på sensor og vindmøllevinge.
- Så kan vi finde ud af, hvornår der faktisk er is på vindmøllevingerne, og hvornår der kun er is på sensoren. I dag stopper man måske vindmøllen, selv om det ikke er nødvendigt. Og det koster mange penge i tabt produktion, siger hun.
Marie Cecilie Pedersen bliver færdig som civilingeniør til sommer. I efteråret har hun arbejdet hos energiselskabet Vattenfall i Fredericia i afdelingen for forskning og udvikling af vindkraft.
Kun lidt forskning på området
Fænomenet med overisning af vindmøllevinger er endnu ikke undersøgt så meget. Men eftersom man er begyndt at bygge vindmølleparker i kolde og øde egne, er det mere relevant nu end tidligere.
Derfor vil Vattenfall, vindmølleproducenter og andre selskaber i udlandet gerne vide mere om problemet.
- Vi bekymrer os forsknings- og udviklingsmæssigt om at forstå det, siger Jens Madsen, der er forskningschef inden for vindkraft hos Vattenfall.
Vindmøllestop kan være godt og skidt
Potentielt kan mølleparker stå stille i flere uger af gangen, og det er svært at sætte dem i gang igen. Man kan tilmed tabe helt op imod 20 procent af produktionen på grund af et møllestop.
- Det æder lige ind i den potentielle profit, siger Jens Madsen til DR Viden.
Så på den ene side vil man helst ikke stoppe møllerne for tidligt. På den anden side heller ikke så sent, at møllerne når at blive ødelagte.
Måske vil Marie Cecilie Pedersens forskning kunne løse problemet.
