Børn vokset op under den kinesiske et-barns-politik er mere pessimistiske, mindre tillidsfulde og mindre til at stole på, tyder ny forskning på.
Et hold forskere undersøgte godt 400 kinesiske børn, der var vokset op før og efter et-barns-politikken blev indført i 1979. Der var altså forsøgspersoner, der var vokset op i familier før 1979, og forsøgspersoner, der var vokset op efter. Ved hjælp af økonomiske spil testede forskerne, hvilken betydning det havde, at være født lige før og lige efter et-barns-politikken.
Store konsekvenser
Og det viste sig, at det havde rigtig stor betydning, om man var vokset op før eller efter et-barn-politikkens indførelse. For enebørnene tog færre chancer, var mere pessimistiske og mindre tillidsfulde, viste forsøgene. Forsøgspersonerne blev testet i forskellige økonomiske spil som fx Diktatorspillet og Risikospillet.
Forskningen er blevet publiceret i det anerkendte tidsskrift Science af forskerne professor Lisa Cameron og Lata Gangadharan fra Monash University, Professor Xin Meng fra Australian National University og professor Nisvan Erkal fra Universitetet i Melbourne.
Vurderinger lyder på, at der er blevet født 400 millioner færre børn efter et-barn-politikkens indførelse.
Forskningen handler om børn af et-barns-politikken og ikke om enebørn generelt.
