Det er tid for tech-giganternes kvartalsregnskaber, og tirsdag var det Google der kunne offentliggøre deres seneste regnskab for 4. kvartal 2012.
Google havde de sidste tre måneder af 2012 indtægter for den nette sum af 80 milliarder kroner, hvilket er 36% mere end det tilsvarende kvartal fra 2011. Googles nettofortjeneste for kvartalet var på lige over 16 milliarder kroner.
Indtægter for hele 2012 var $50 milliarder, svarende til 280 milliarder danske kroner. Det er første gang Google passerer $50 milliarder på ét år.
Den langt overvejende del af Googles indtægter stammer, ikke overraskende, fra reklamer. Her af kommer 67% af indtjeningen fra websider som Google selv ejer (søgemaskinen, gmail mm.).
Onsdag bliver det Apples tur til at fremvise deres kvartalsregnskab.