Fejl i Radioavisen d. 8. januar 2012.
31. jan. 2012 13.52 I Radioavisen d. 8. januar 2012 fortalte vi, at den 90-årige, tidligere frihedskæmper Gunnar Dyrberg var død i sit hjem i Hørsholm.
I indslaget citerede vi Ekstra Bladet for at Gunnar Dyrberg efter krigen skulle have indrømmet, at stå bag adskillige likvideringer af tyske soldater.
Det er imidlertid ikke korrekt. Gunnar Dyrberg blev, ifølge Seniorforsker og Ph.d. Peter Birkelund, på en af sine første aktioner i november 1943 sendt ud for at skyde tyske officerer, men det blev ikke til noget. Siden deltog Dyrberg i flere likvideringer, men ingen på tyske soldater.
Vi beklager fejlen!