TV Avisen fik ikke advaret om voldsomme billeder
07. nov. 2012 18.22 I TV Avisen 18.30 den 2. november bragte vi - i vores nyhedsblok 'Verden i dag' - et indslag om syriske oprørere, der angiveligt skulle have henrettet en gruppe regeringssoldater. Vi viste i den forbindelse noget af den video, som har fået FN's Menneskerettighedsorganisation til at udtale, at der sandsynligvis er tale om en krigsforbrydelse.
Vi fik desværre ikke advaret om, at videoen indeholdt voldsomme billeder, og det skal vi beklage!