Lotte Thor Høgsberg
Lotte Thor Høgsberg har senest været studievært og reporter på TV3, hvor hun har arbejdet fra 2002 til 2006. Lotte har desuden solid erfaring som tv-journalist og studievært fra såvel TV2 (1997 til 2002) som Kanal 2 (1994 til 1997), og er også privat en selverklæret nyhedsjunkie.
Lotte Thor begyndte sin tv-karriere i 1992 som nyhedsvært på TV3, der dengang lå i London - trods sin unge alder ville hun lave TV, og var netop kommet ind på en journalistuddannelse i London. Det var således hårde odds, hun havde givet sig selv, men hun gennemførte uddannelsen og lærte at lave danske nyheder - midt i London.
Hun har en særdeles solid ballast med sig, i form af erfaring fra en lang række programmer og stofområder, fra aktualitet og sportsnyheder over underholdningsprogrammer til boligstof.
Selvom Lotte Thor bruger det meste af sin tid på det journalistiske arbejde, har hun samtidig suppleret journalistuddannelsen med en bachelorgrad i dansk og kommunikation, og er i øjeblikket ved at færdiggøre sin kandidatgrad i dansk og kommunikation ved siden af sit arbejdsliv.
Hun beskriver selv det at rapportere live fra OL i Sydney i 2000, med solopgangen over Sydney Habour bugten som baggrund, som en af sine større tv-journalistiske oplevelser.