Segment 2
Arkitekt: DISSING+WEITLING
Arkitektkonkurrence: September 2002
Bygningens længde/bredde/højde: 108/57/28 meter
Antal etager: 7
Antal rum: 391
Areal: ca. 32.000 m2 (inkl. kælder)
Segment 2 er bygget med stor gennemsigtighed, der udefra afslører et stort indre rum. Dette rum er bygningens omdrejningspunkt og hjerte - i daglig tale kendt som "nyhedsrummet". Det karakteriseres ved sine bløde, organiske former og sine åbne glasfacader, som lader lyset falde ind på arbejdspladserne i huset.
Huset er blandt andet centrum for daglige sports- og nyhedsudsendelser, som både bliver udsendt fra bygningens store cirkulære nyhedsrum og tv-studiet. Desuden sendes mange af P3´s programmer fra denne bygning.
Ud over nyheds- og sportsområdet huser bygningen mediedirektøren og dennes stab, DR Arkiv og Research Center, DR Journalistik og Underholdning, alle faglige organisationer, filmbearbejdning, garager og supportcenter.
Skrevet af:
Thomas Wittrup