preload loader
omdr1024 top
frathytilthailand

FRA THY TIL THAILAND / DR1

 

Send eller anbefal link

Licensregnskab

DR har ansvaret for opkrævning af licens i Danmark.

DRs ansvar for licensopkrævningen betyder, at DR Licens modtager de samlede licensindtægter, afregner moms og fordeler licensmidlerne til DR og TV 2-regionerne mv. efter de retningslinjer, som er fastsat i medieaftalen.

Der er 2.362.500 husstande i Danmark, som er tilmeldt til licens, hvilket er 92,3 pct. af samtlige danske husstande. Sortseer-procenten er dermed blandt de laveste i Europa.
Medielicensen afløste i 2007 tv-licensen for husstande, erhverv og institutioner, mens radiolicensen stadig eksisterer for husstande. Indførelsen af medielicensen betyder, at alle, der kan modtage DRs programmer eller tjenester via f.eks. tv, computer eller mobiltelefon, skal betale medielicens. Medielicensen dækker alle licenspligtige apparater i en husstand og alle licenspligtige apparater på en erhvervs- eller institutionsadresse. Der findes ikke radiolicens for erhverv og institutioner.
Tabel 10 viser det samlede licensregnskab for 2008. Licensregnskabet viser et resultat før overførsler på i alt 3.872,0 mio. kr., hvilket er en stigning på 59 mio. kr. i forhold til 2007 - svarende til ca. 1,5 pct.

Medieaftalen for 2007-2010 angiver nogle faste årlige beløb, som uanset de samlede licensindtægters størrelse skal afregnes fuldt ud til henholdsvis TV 2-regionerne og Kulturministeriet, ligesom medieaftalen angiver et loft for DRs andel af licensindtægterne. DR har i 2008 modtaget i alt 3.332,7 mio. kr. af licensindtægterne, hvilket er en stigning på 64,6 mio. kr. i forhold til 2007. TV 2s regionale virksomheder modtog i alt 415 mio. kr., mens Kulturministeriet modtog 82,3 mio. kr. 

Efter fordelingen af licensmidlerne som anført i medieaftalen er der i alt 42,0 mio. kr. i overskydende licensmidler. Det er til politisk beslutning, hvad disse midler skal disponeres til.
Tabel 11 viser de kommende års udvikling i DRs licensprovenu som fastlagt i medieaftalen 2007-2010. Den årlige stigning forudsætter henholdsvis ca. 8.000 og 12.000 nye licensbetalere. Endvidere viser tabellen, at DR modtager yderligere 95,1 mio. kr. i 2009 og 56,8 mio. kr. i 2010. Tilførslen af disse ekstra licensmidler er besluttet af aftalepartierne bag medieaftalen.
Tilførslen af licensprovenu til finansiering af licenskampagner samt digitaliseringen af DRs programarkiv blev besluttet i forlængelse af indgåelse af medieaftalen 2007-2010. I forbindelse med midtvejsevalueringen af medieaftalen 2007-2010 og godkendelsen af omstruktureringsplanen for TV 2 9. januar 2009 enedes aftalepartierne om anvendelsen af henholdsvis de overskydende licensmidler fra 2007 og et forventet større provenu på licensindtægterne i 2009 og 2010. Aftalen er udarbejdet som en tillægsaftale til medieaftalen.
DR er i den forbindelse blevet tildelt et engangsbeløb på samlet 67 mio.kr. i 2009 og 2010 til etablering og drift af en HDTV-kanal og til opbemanding af DRs ensembler til og med 2010 samt til opgradering af sendeudstyr og til kabelføring af DR1 til Sydslesvig efter slukning af det analoge sendesignal. Midlerne er afsat med 36,5 mio. kr. i 2009 og 30,5 mio. kr. i 2010.
Som del af tillægsaftalen blev DR endvidere bevilget 23,9 mio. kr. i 2009 og 5,3 mio. kr. i 2010 til finansiering af tilretning af edb-systemer og iværksættelse af informationskampagne mv. i forbindelse med omlægning af licenssystemet til at kunne håndtere tilbud om månedsbetaling.

Licensen
Licensen er fastsat i Kulturministeriets bekendtgørelse om licens. I 2008 kostede en husstandsmedielicens 1.095 kr. pr. halvår og radiolicens 160 kr. pr. halvår, mens medielicens for erhverv og institutioner var på 770 kr. helårligt (Tabel 12).
Medielicensen på 2.190 kr. om året inkl. moms svarede i 2008 til 182,50 kr. om måneden eller 6 kr. om dagen. Af en husstands årlige medielicens på 2.190 kr. modtog DR 1.525 kr. svarende til 70 pct., TV 2s regioner, Kulturministeriet og lokalradio/tv modtog tilsammen 227 kr. svarende til 10 pct., mens 438 kr. svarende til 20 pct. er moms (Figur 5).
I 2008 har DR haft direkte omkostninger på 47,7 mio. kr. til opkrævning af licens. Omkostningerne vedrører den direkte administration mv. ved licensopkrævning og licenskampagner og svarer til 19 kr. pr. licenstilmeldte.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > DR Årsrapport 2008 > Økonomi

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.