preload loader
omdr1024 top
deroute

DEROUTE / DR2

 

Send eller anbefal link

Udlægning til eksterne producenter

Støtte til dansk film
DR skal støtte dansk film og styrke den danske filmproduktion ved at investere mindst 308 mio. kr. i hele aftaleperioden 2007-2010. Det betyder, at DRs engagement i dansk filmproduktion skal være på mindst 77 mio. kr. årligt i gennemsnit. Af de 77 mio. kr. skal mindst 58 mio. kr. anvendes på spillefilm, mindst 11,6 mio. kr. på kort- og dokumentarfilm og mindst 7,3 mio. kr. på talentudviklingsordningen.

I 2007 lå DR med en samlet investering på 52,7 mio. kr. i filmproduktion noget under gennemsnittet for perioden, men vil i de følgende år sikre, at kravet om en samlet investering på 308 mio. kr. nås i perioden. DR har således i 2008 investeret 86,3 mio. kr. i dansk filmproduktion. Der er indgået kontrakter om spillefilm på 62,2 mio. kr. (hvoraf de 38,1 mio. kr. udgør køb af visningsrettigheder, 23,8 mio. kr. er investeringer, og 0,2 mio. kr. er afskrivninger). Desuden har DR i 2008 ydet støtte til kort- og dokumentarfilm på 16,8 mio. kr. samt bidraget til talentudviklingsordningen med 7,3 mio. kr. (Tabel 23).

Ekstern udlægning af tv-, radio- og multimedieproduktioner 
DRs udlægning af programproduktion til uafhængige producenter skal ifølge Public service-kontrakten udgøre ca. 130 mio. kr. i 2008, og udlægningen omfatter både tv-, radio- og multimedieproduktion. Derudover indgår eksternt køb af produktionsfaciliteter og lignende i udlægningen.

DR har i 2008 udlagt programproduktion for i alt 162,0 mio. kr., hvoraf programproduktion udgør 116,5 mio. kr., og produktionsfaciliteter udgør 45,5 mio. kr.       
Udlægningen af programproduktion, inkl. forproduktioner, på 116,5 mio. kr. er fordelt med 107,9 mio. kr. til tv-produktion, 3,3 mio. kr. til radioproduktion (f.eks. 'Fredag på farten') og 5,3 mio. kr. til multimedieproduktion (f.eks. spil). Programproduktionen omfatter en bred vifte af programkategorier.

Mange europæiske programmer
DR er ifølge EU-direktivet "Fjernsyn uden grænser" forpligtet til at have et tv-udbud med mindst 50 pct. europæiske programmer, og mindst 10 pct. af disse programmer skal være fra uafhængige producenter. Da DRs samlede tv-udbud i meget stor udstrækning består af danske programmer, opfyldes dette krav hvert år uden besvær,  således også i 2008 (Tabel 24).

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > DR Årsrapport 2008 > Public Service redegørelse

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.