preload loader
omdr1024 top
livvagterne

LIVVAGTERNE / DR1

 

Send eller anbefal link

97%
af danskerne brugte i 2008 DRs tilbud i løbet af en uge

 

Danskernes forbrug af DR

Medierne spiller en central rolle i danskernes hverdag. Der er naturligvis store forskelle i den måde, danskerne bruger medierne på, men det er karakteristisk, at de fleste danskere benytter sig af flere medier end tidligere, og at medier anvendes i stadigt flere situationer og sammenhænge. Tv og radio er de mest brugte medier i Danmark. Alle danskere over 15 år brugte i 2008 i gennemsnit 2 timer og 53 min. på at se tv hver dag, mens de lyttede radio i 2 timer og 17 min., og internettet blev brugt i 42 min. Med DRs varierede medietilbud blev DR i 2008 brugt af 98 pct. af danskerne i løbet af en uge.

TV
Danskernes samlede daglige tv-forbrug tog et historisk spring i 2008. Aldrig før har danskerne set så meget fjernsyn, siden man i 1992 indførte elektronisk måling af tv-forbruget. Men samtidig er udbuddet af tv-kanaler vokset enormt i de seneste år, så selv om danskerne bruger meget tid foran deres tv, er konkurrencen om deres opmærksomhed kun blevet hårdere. I denne situation er det afgørende for DR at have relevante tilbud til alle og give valuta for licenspengene. 

I 2008 faldt DRs samlede seerandel i forhold til 2007. Det skete trods det faktum, at danskerne i 2008 faktisk tilbragte mere tid med DRs tv-kanaler end i 2007. DRs tab af seerandele skyldes grundlæggende, at danskerne tidsforbrug på DRs kanaler ikke steg i samme takt som deres øgning af tv-seningen generelt. Sagt med andre ord udgjorde DRs stykke af den samlede tv-kage en mindre bid end i 2007, fordi den samlede tv-sening steg til et rekordhøjt niveau. Denne øgede tv-sening er ikke gået til én eller par bestemte kanaler, men har snarere spredt sig ud over mange mindre kanaler.

Med det hastigt voksende udbud af tv-kanaler er konkurrencesituationen for DRs kanaler som nævnt blevet hårdere, men heldigvis viste 2008, at DRs kanaler stadig spiller en vigtig rolle i danskernes tv-sening. Det så man bl.a. på DRs ugentlige dækning, der i 2008 steg med næsten 2 procentpoint i forhold til 2007. (Tabel 25 A og B). I den forbindelse er det især værd at bemærke, at DR formåede at øge sin ugentlige dækning i alle aldersgrupper. At flere danskere på tværs af alder ugentligt så DRs kanaler vidner om, at DR i 2008 har styrket mangfoldigheden i sine tv-programmer. Ekstra glædeligt er det, at de største stigninger i ugentlig dækning ses blandt børn og unge. Netop disse to grupper af den danske befolkning har DR i de senere år haft svært ved at fastholde i takt med internationale og nye danske kanalers indtog på det danske tv-marked og en generel vækst i antallet af kommercielle kanaler. Denne negative udvikling blev bremset og endda vendt i 2008.

Radio
DR og den samlede danske radiobranche overgik 1. januar 2008 til en ny måling af danskernes radiolytning. Radiolytningen registreres nu elektronisk, som det har været tilfældet for tv-mediet i en årrække. Den nye måling har givet ny viden om danskernes radiolytning og har også betydet mindre ændringer i programfordelingen mellem DRs kanaler. P1 og P2 har oplevet mindre fald i dækningen, mens P3 og P4 har oplevet en stigning i den ugentlige dækning. Størst betydning har den nye målemetode haft for niveauet for den del af danskerne, der lytter radio, men ikke lytter til en af DRs radiokanaler, hvad der i daglig tale kaldes DRs manko. Den nye målemetode viser, at DRs manko på radio ligger markant lavere end hidtil antaget. Således er det i 2008 kun 8 pct. af danskerne, der lytter radio uden at høre mindst en af DRs radiokanaler (Tabel 26 A og 26 B).

Ugentlig dækning på dr.dk
DRs ugentlige netdækning på dr.dk var i 2008 på 18 pct.  blandt alle danskere over 7 år, og dette gør dr.dk til en af Danmarks største internetsider. Dr.dk har fortsat en høj dækning blandt den primære målgruppe, de 21-40-årige, og dækningen blandt de ældre grupper er steget i 2008. Samtidig er dækningen i de yngste målgrupper ramt af den stærkt stigende konkurrence fra både danske og internationale netoperatører. (Tabel 27 A og 27 B).

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > DR Årsrapport 2008 > Public Service redegørelse

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.