Nye tilbud til døve og hørehæmmede
Tekstning
Public service-kontrakten forpligter DR til at øge antallet af sendetimer, som også kan ses tekstet for hørehæmmede. DR opfyldte forpligtelsen i 2007, men er nu ved at nå grænsen for, hvor mange yderligere programmer der meningsfuldt kan tekstes. Antallet af sendetimer tekstet for hørehæmmede blev lidt lavere i 2008 end i 2007 (Tabel 20). Men DR tekster i dag næsten alle programmer, som ikke sendes live eller næsten live, dog indtil 2009 med undtagelse af børne- og ungdomsprogrammer.
Mængden af tekstning varierer primært med mængden af live-sendinger. Alene folketingstransmissionerne på DR2 udgjorde 556 timer i 2008 mod kun 393 timer i 2007. Tilsvarende er 'DR2 Udland' sendt direkte i 2008 (ca. 100 timer), og både DR1 og DR2 har sendt langt flere timer med sportstransmissioner (fra 257 timer i 2007 til 461 timer i 2008), primært pga. af OL fra Beijing. Netop OL er da også forklaringen på, at der i 2008 er færre timer tekstet for døve og hørehæmmede, og der er ikke tale om, at DR tekster en mindre andel af de programmer, som kan tekstes. Fra 2009 vil DR igen tekste flere timer, da der vil være færre live-sendinger, og da det forventes, at folketingstransmissionerne ophører i 2. halvår af 2009, når Folketingets nye parlamentskanal starter sending på det digitale net. Hertil kommer, at DR i 2009 er begyndt at tekste børneprogrammer for at opfylde kravet om en stigning i antal tekstede timer. I 2010 vil DR desuden begynde at live-tekste mere, bl.a. hele DR1s nyhedstime fra kl. 21 til kl. 22.
Live-tekstning
Simultantekstning af live-udsendelser på tv er et indsatsområde under stadig udvikling, men det er fortsat en teknisk vanskelig og ressourcetung opgave. Før introduktionen af digitalt "free-to-air" tv i Danmark via DTT-nettet i 2006 var det ikke en realistisk mulighed, men siden da har DR arbejdet målrettet for at muliggøre live-tekstning til glæde for landets døve og hørehæmmede. Ved folketingsvalget i 2007 simultan-tekstede DR således i stor udstrækning, bl.a. partilederrunder og selve valgaftenen fra kl. 18 til 24. Disse udsendelser blev samtidig tegn-sprogstolket via digitalt tv.
I 2008 var der ingen store valg i Danmark. Til gengæld var der royalt bryllup mellem prins Joachim og Marie Cavalier, og her blev der igen simultantekstet. Den store interesse omkring det amerikanske præsidentvalg i 2008 medførte også, at DR1 live-tekstede de centrale øjeblikke ved Barack Obamas indsættelse i januar 2009. Desuden live-tekstes TV Avisen kl. 18.30 dagligt alle ugens syv dage.
Forøgelse af live-tekstning i større stil er afhængig af DRs system til talegenkendelse, også kendt som tale-til-tekst. Kort fortalt fungerer systemet via personer, som re-speaker, dvs. gentager talen fra programmet i en mikrofon, hvorefter den via systemet omsættes fra tale til tekst. Der sker altså ikke, som mange tror, en direkte "oversættelse" fra programmet til tekst. Metoden har stort potentiale, men er stadig i sin vorden og indtil videre præget af store tekniske udfordringer. Ikke mindst vanskelighederne med at live-tekste i en tilfredsstillende kvalitet er en udfordring i forhold til Public service-kontraktens krav om, at DR skal tilbyde fuld tekstning af alle programmer inden 2012.
Forsøg med synstolkning
Det fremgår af Public service-kontrakten, at DR for det første skal gennemføre forsøg med synstolkning i kontraktperioden og for det andet komme med forslag til måltal. Synstolkning er indtalingen af et ekstra lydspor, hvor en "tolk" har indtalt en beskrivelse af, hvad der er i billedet, så synshandicappede kan følge med i handlingen. Det kan f.eks. være beskrivelse af ansigtsudtryk, kropssprog og sceneskift. Den mundtlige beskrivelse er tilrettelagt, så udsendelsens originale lydside ikke forstyrres. Det ekstra lydspor bliver udsendt sammen med programmet på det digitale net, så den synshandicappede kan tilvælge lydsporet hjemme hos sig selv. Der er ikke lavet undersøgelser af, hvor mange danskere der indtil videre har benyttet sig af tjenesten.
Søndag den 9. marts 2008 rullede det allerførste synstolkede DR-program over skærmen. Det var dramaserien 'Album', der lagde for, og DR har siden synstolket samtlige afsnit af 'Album' samt efterårets 10 afsnit af 'Sommer' (Tabel 21). DR har valgt at indlede sine forsøg med synstolkning af DRs store dramaproduktioner, fordi netop drama har stor interesse i befolkningen.
Erfaringerne fra forsøgene med synstolkning i 2008 vurderes overvejende at være positive trods visse tekniske udfordringer. Det er lykkedes at udsende dramaserierne med synstolkning i en god teknisk kvalitet, og selve det indtalte lydspor er blevet bedre og bedre, efterhånden som synstolkerne har fået mere erfaring med opgaven. Fra brugernes side (Dansk Blindesamfund) har der da også været udtrykt tilfredshed med, at synstolkningen er kommet i gang, og DR agter at øge denne aktivitet i resten af kontraktperioden.
DR er i Public service-kontrakten forpligtet til at gennemføre en undersøgelse af brugen af DRs tegnsprogstolkede nyhedsudsendelser på det analoge sendenet samt fremsende forslag til måltal for tekstning og synstolkning i resten af kontraktperioden. DR har i 2008 gennemført undersøgelsen og fremsendt et notat til Kulturministeriet med forslag til måltal.
Forskning
Digitalt tv rummer en lang række muligheder og udfordringer. DTT-sendenettet har stort potentiale for udvikling af hjælpemidler til handicapgrupper blandt tv-seerne. Udfordringerne er til dels økonomiske, men især at den nære fremtids ellers lovende hjælpemidler ikke må blive så teknologitunge og komplicerede, at dette bliver en hindring for målgruppernes ibrugtagelse. F.eks. kræver DTT, at brugere uden kabel-tv enten køber et nyt tv eller en digital tv-boks, som forbindes til vedkommendes eksisterende tv-apparat.
På den positive side kan det omvendt fremhæves, at DTT kan understøtte en række helt nye tilbud, bl.a. anvendelse af talesynteser, således at f.eks. oplæsning af undertekster for blinde og svagtsynede kan blive en mulighed. Og der vil givetvis løbende komme flere muligheder, hvoraf mange endnu kun er på tegnebrættet.
DR ønsker at være på forkant med denne udvikling, således at DR kan levere de optimale tjenester og tilbud til de handicappede seere. DR har derfor været drivkraft i etableringen af et tværeuropæisk konsortium, DTV4ALL, der skal se på, hvordan de europæiske broadcastere bedst gør nytte af mulighederne ved den nye digitale teknologi, og hvordan man kan udvikle teknisk og økonomisk bæredygtige modeller.