Erfaren redaktør til DR2
29. jan. 2013 13.44
Opdat.: 29. jan. 2013 13.53Vil du være med til at sikre begavet public service, der giver perspektiv på aktuelle historier og dagsordner fra ind- og udland? Og har du lyst til at arbejde for, at DR2 udbygger sin position i det danske mediebillede som en skarp kanal, der byder på tankevækkende og debatskabende fjernsyn med substans?
Vi søger en erfaren redaktør, der formår at sætte sig på aktualitetsdagsordnen og samtidig er på forkant med strømninger og tendenser på aktualitetsområdet indenfor genre, medier, samfund.
Som aktualitetsredaktør får du bl.a. ansvar for programmer som Deadline, Debatten, Detektor samt DR2s nye programmer i dagfladen. Du får endvidere stor mulighed for at sætte dit præg på videreudviklingen af aktualitetsområdet på DR2.
Redaktøren indgår i DR2-redaktionen, som er en del af DR Medier. Sammen med DR2-cheferne skal du sætte retning og rammer for programmerne og sikre konstruktiv sparring med DRs indholdsproducerende områder og eksterne produktionsselskaber. Evnen til at samarbejde og til at skabe relationer mellem forskellige redaktioner og medier er derfor et nøgleord i dette job.
Vi forventer, at du har erfaring med aktualitet fra et redaktionelt miljø og gerne tv. Vi lægger vægt på, at du har indgående erfaring med koncept- og programudvikling og programproduktion. Det er en fordel, hvis du har fokus på strategi og har en klar forståelse af DRs rolle i mediebilledet.
Derudover ser vi gerne, at du har:
-
stærke mundtlige og skriftlige kommunikationsevner, så analyser, synteser og rammekoncepter kan skrives og formidles præcist og med appel
-
analytisk evne, abstraktion og nysgerrighed til at analysere omverdenen og tolke de kulturelle, økonomiske og andre tegn
-
erfaring med at styre mange projekter på én gang
-
kendskab til økonomi og prisfastsættelse af medieprodukter
Der er tale om en tidsbegrænset ansættelse på 3 år.
DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.
Du kommer til at arbejde i DR Byen, som har røgfrit indendørs miljø og metro lige til døren.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte DR2-cheferne Michael Thouber, 2840 8050, mtho@dr.dk eller Adam Holm, 2854 0288, arz@dr.dk.
Stillinger i DR søges elektronisk. Send din ansøgning og c.v. til job@dr.dk - og mærk mail'ens emnefelt 015-2013.
Ansøgningsfrist: senest onsdag den 13. februar 2013 kl.12.
Din ansøgning kan betragtes som modtaget i DRs systemer, når du som kvittering får et autosvar fra DR HR.