Regnskabskonsulent til DR Koncernregnskab
04. feb. 2013 13.21
Opdat.: 04. feb. 2013 14.01I DR ønsker vi fortsat at professionalisere og optimere vores regnskabsfunktion, hvorfor vi søger en regnskabskonsulent til DR Regnskab.
Funktionen er organisatorisk placeret i DR Økonomi under afdelingen DR Koncernregnskab. Der er i alt fire afdelinger under DR Koncernregnskab: Applikationscenter, DR Løn, DR Bogholderier og Regnskab, i alt ca. 40 medarbejdere.
Som regnskabskonsulent vil du referere til chefen for Koncernregnskab.
Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.:
-
Deltagelse i udarbejdelse af måneds- og årsregnskab
-
Løbende vedligeholdelse af anlægskartotek
-
Ad hoc-regnskabs- og rapporteringsopgaver med henblik på at optimere og beskrive processer og forretningsgange
-
Assistance til forretningen for oprettelse og registrering af hhv. drifts- og anlægsopgaver mv.
-
Vedligeholdelse og selvstændig opfølgning på Management letter database
-
Løbende rapportering og projektopgaver
-
Kontakt til Intern Revision
Vi forventer, at du:
-
Har erfaring fra revisionsbranchen eller tilsvarende, kombineret med en HD, cand.merc. eller tilsvarende
-
Har stor erfaring med større økonomisystemer – gerne Oracle – men ikke et krav
-
Har forståelse for komplekse processer og overblik til at udfordre og beskrive disse
-
Er struktureret og trives med at tage selvstændigt ansvar for opgaver og at bringe dem i mål
-
Har gode samarbejds- og kommunikationsevner
-
Er initiativrig, har et godt humør og en imødekommende facon
-
Er parat til at yde en ekstra indsats, når det er nødvendigt
I DR Økonomi har vi ansvar for at styre DRs samlede budget på ca. 4 mia.kr. og har ift. budget, controlling og regnskab et tæt samarbejde med alle områder i DR, herunder et tæt internt samarbejde i DR Økonomi. DR Økonomi fungerer som sparringspartner for DRs direktion, gennemfører løbende analyser og udviklingsprojekter med henblik på at optimere og effektivisere arbejdsgange mv.
DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.
Du kommer til at arbejde i DR Byen, som har røgfrit indendørs miljø og metro lige til døren.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte koncernregnskabschef Stig Korfitsen, skof@dr.dk.
Ansøgningsfrist: senest tirsdag d. 19. februar 2013 kl. 12.
Stillinger i DR søges elektronisk. Send din ansøgning og cv. til job@dr.dk – og mærk mail´ens emnefelt 021-2013.
Din ansøgning kan betragtes som modtaget i DRs systemer, når du som kvittering får et autosvar fra DR HR.