preload loader
omdr1024 top

Send eller anbefal link

Pedel/vicevært til Koncerthuset

06. feb. 2013 10.57  Opdat.: 06. feb. 2013 16.07

Koncerthuset har i sine tre første leveår udviklet sig til at være en af Københavns førende musikalske destinationer - med mere end 200.000 gæster om året til mere end 250 koncerter og andre arrangementer.

Til at varetage det daglige tilsyn med faciliteter, produktionsudstyr, depoter mv. søges en erfaren pedel, vicevært el.lign.

Pedellens ansvar og opgaver omfatter: 

  • Daglig rundering og tilsyn af faciliteter
  • Supervisering af produktionernes nulstilling eller viderestilling til andre
  • Tilsyn og vedligeholdelse af udstyrsdepoter
  • Rådgivning (superbrugerniveau) ifm. anvendelse af scenografiske installationer
  • Rutinemæssigt tilsyn med produktionslys
  • Kontakt til DRs Ejendomsservice vedr. fejl, tilsyn og optimeringer
  • Assistance ifm. gennemførelse af ændringer og optimeringer af faciliteter
  • Bidrage til retningslnjer og brugermanualer for anvendelse af Koncerthusets faciliteter
  • Supervisering af den daglige rengøring og bygningsvedligeholdelse
  • Praktiske forefaldende opgaver i forbindelse med oprydning, rengøring og vedligehold

Vi forventer, at kandidaten 

  • Har en passende uddannelse og/eller erfaring, gerne en håndværkerbaggrund
  • Har erfaring med tilsvarende funktioner fra større bygninger, institutioner el.l..
  • Har en positiv og serviceminded tilgang til arbejdet
  • Kan læse og forstå tekniske manualer og anvende tekniske installationer efter passende instruktion
  • Har kendskab til Microsoft Office på brugerniveau
  • Kan overskue og håndtere komplekse processer med mange interessenter
  • Kan holde hovedet koldt og hjertet varmt under tidspres
  • Trives i et hektisk og til tider kaotisk miljø
  • Kan håndtere praktiske opgaver, inklusive løfte- og stigearbejde

Tiltrædelse: Efter aftale eller snarest muligt. Ansættelsesvilkår efter relevant overenskomst.

Arbejdstid: 37 t./uge.

DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Du kommer til at arbejde i Koncerthuset i DR Byen, som har røgfrit indendørs miljø og metro lige til døren.

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte planlægningschef Flemming Bo Nielsen på flbn@dr.dk 

Stillinger i DR søges elektronisk. Send din ansøgning og c.v. til job@dr.dk – og mærk mail’ens emnefelt 022-2013.

Ansøgningsfrist: senest den 27. februar kl.12.

Din ansøgning kan betragtes som modtaget i DRs systemer, når du som kvittering får et autosvar fra DR HR.

Der er tale om et akut-job. Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, hvis dagpengeret udløber inden for højst 13 uger i perioden fra den 1. oktober 2012 til den 1. april 2013 og senest ved udgangen af uge 26 i 2013, opfordres også til at søge jobbet.

 
RSS Feed - Kopier til din RSS Reader

Praktik i DR

Læs om journalist-, universitets-, folkeskoleskole- og andre praktikforløb i DR.

 

Om ansøgninger

Elever

 

DRs personalepolitik

Faglige organisationer i DR

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > Job og karriere > Aktuelle jobs

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.