preload loader
omdr1024 top

Send eller anbefal link

Licensinspektør i Aarhus (deltidsstilling)

12. feb. 2013 11.53  Opdat.: 12. feb. 2013 11.56

DR søger en licensinspektør til Aarhus og omegn. Arbejdet er 10-14 timer ugentligt, og kan varetages ved siden af et andet arbejde. Arbejdstiden er fleksibel og ligger typisk eftermiddage/aftner på hverdage eller i dagtimerne i weekenden.

Opgaven består i at besøge husstande, der ikke er tilmeldt licens og afklare, om de har tv, computer, tablet eller smartphone og få dem tilmeldt, hvis det er tilfældet.

Som inspektør i Aarhus vil du indgå i en gruppe af inspektører, der fokuserer på Østjylland, dvs. området fra Kolding til Randers.

Stillingen som licensinspektør kræver, at du kan optræde roligt, myndigt og respektfuldt på tærsklen til borgernes private bolig. Derudover skal du være serviceminded og du skal trives med at tale med mange forskellige mennesker.

Licensinspektørerne mødes med jævne mellemrum til træning og erfaringsudveksling.

Du bliver lønnet efter aktivitet og du skal levere. Du skal være pligtopfyldende og god til at planlægge din egen tid.

DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Alle DRs arbejdssteder har røgfrit indendørs miljø.

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte teamleder Rasmus Steenberger, 2854 5216 eller rste@dr.dk.

Stillinger i DR søges elektronisk. Send din ansøgning og c.v. til job@dr.dk – og mærk mail’ens emnefelt 026-2013.

Ansøgningsfrist: senest fredag 22. februar kl. 12. Vi afholder samtaler i uge 9.

Din ansøgning kan betragtes som modtaget i DRs systemer, når du som kvittering får et autosvar fra DR HR.

 
RSS Feed - Kopier til din RSS Reader

Praktik i DR

Læs om journalist-, universitets-, folkeskoleskole- og andre praktikforløb i DR.

 

Om ansøgninger

Elever

 

DRs personalepolitik

Faglige organisationer i DR

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > Job og karriere > Aktuelle jobs

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.