preload loader
omdr1024 top
ID_forside

Prisregulering af licens

Medielicens reguleres hvert år som følge af almindelige pris- og lønstigninger og følger Finansministeriets forbrugerprisindeks, yderligere information om indekset findes her.

Fra 2010 til 2011 er reguleringen på 1,8 %. Det betyder, at medielicensen for husstande forhøjes fra 1.130,00 kr. til 1.150,00 kr. halvårligt.

Betaler du medielicensen månedligt, vil du først kunne se reguleringen fra 1. januar 2011, hvor licensen stiger til 191,67 kr. månedligt. Administrationsgebyret forbliver uændret på kr. 4,75. Det betyder, at der i alt skal betales 196,42 kr. månedligt.

Betaler du medielicensen halvårligt, får licensstigningen på 1,8 % indflydelse, hvis din licensperiode rækker ind i 2011, dvs. fra den 1.8. og frem.

Radiolicensen fastholdes på 160,00 kr. halvårligt.

Reguleringen for 2011 blev først offentliggjort den 11.9.2010. Derfor vil de, som har betalt licens den 1.8.2010 eller den 1.9.2010 opleve en efterregulering på et mindre beløb (3,34 kr. eller 6,66 kr ) på deres næste opkrævning. Hjemlen til denne efterregulering kan ses i licensbekendtgørelsen § 2, stk. 3: Bekendtgørelse om licens 

Beslutningen om at prisregulere med forbrugerprisindekset kan ses af den seneste medieaftale side 9. Medieaftalen kan ses på Kulturministeriets hjemmeside: Mediepolitisk aftale 2011-2014 

Bekendtgørelsen om den regulerede licens for 2011 ses på retsinformation.dk: Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om licens 

Om forfaldsdatoer, checks og Betalingsservice

 

Kulturministeriets Bekendtgørelse om licens

 

Om DRs public service forpligtigelser

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > Licens > Privat > FAQ_Privat

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.