preload loader
LSR-top

Send eller anbefal link

Klage over DR-dokumentaren Den græske tragedie: En økonomisk roadmovie fra et fallitbo. Sendt på DR2 den 24. marts 2012. Afgjort den 18. juni 2012. Afvist.

27. jun. 2012 12.52 

Den 24. marts blev en dokumentarisk "roadmovie" om Grækenlands økonomiske kollaps sendt som en del af et DR2-tema, der behandlede finanskrisens konsekvenser.
Den 26. marts klagede en seer med særlig indsigt i Grækenland. Hun mente udsendelsen var unuanceret og gav et unfair billede af den almindelige græker.  Journalisten bag dokumentaren svarede bl.a., at der var tale om en subjektiv dokumentar og at han ikke mente den almindelige græker blev hængt ud, men at udsendelsen derimod udstillede mistilliden til staten.
Seeren klagede videre til lytter- og seerredaktøren, da hun mente, at "subjektive reportager" er i strid med DR's programetiske bud. Redaktøren afviste klagen og konkluderede:
"Der var hverken tale om manipulation eller brud på kontrakten med seerne, da DR viste udsendelsen "Den græske tragedie: En økonomisk roadmovie fra et fallitbo". Udsendelsen var klart præsenteret som en roadmovie og en personlig oplevelse og indeholdt ikke væsentlige faktuelle fejl. Derfor indstiller jeg, at klagen afvises."

 
Se alle lytter- og seerredaktørens afgørelser i ankesager

Om redaktøren

Lytternes og seernes redaktør bliver ofte beskrevet som en 'brugernes ambassadør', som 'DR's interne ombudsmand' eller som 'DR's vagthund'. Jobbet varetages af Jacob Mollerup, der er ansat af DR's bestyrelse og således arbejder uafhængigt af DR's daglige ledelse. Kontakt redaktøren på jmol@dr.dk.

 

Procedure ved klager

Hvordan kan man klage, hvornår er det en kommentar, og hvornår er det en klage? Hvad sker der, efter klagen er sendt? Få svar på syv typiske spørgsmål om proceduren for at klage.

 

Jacob Mollerup giver sin vurdering af DR's rolle i historien om Uffe Elbæk

Sagen, der kostede Uffe Elbæk jobbet som Kulturminister, begyndte med en historie i TV Avisen en fredag aften. Fem dage senere trak Uffe Elbæk sig som minister. Hør, hvad DR's lytter- og seerredaktør mener om DR's rolle i forløbet i DR Indefra d. 20. december 2012.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > Lytternes og seernes redaktør > Ankesager

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.