preload loader
LSR-top

Send eller anbefal link

Klage over oplæg til Radioavisen i P1 Morgen den 7. september 2012. Afgjort den 25. oktober 2012. Delvist medhold.

 Berigtigelse

I P1 Morgen den 7.september lagde en vært på P1 Morgen op til et indslag i den efterfølgende Radioavis med ordene: "Man skal betale sin skat, og man skal betale sin skat med glæde. Den går til et godt formål. Det er ikke alle, der tænker sådan. Hør selv i Radioavisen her om et halvt minuts tid."
Indslaget i Radioavisen omhandlede det forhold, at en lang række selvstændige erhvervsdrivende endnu ikke havde indleveret deres selvangivelse til SKAT for 2010 og 2011. En lytter klagede efterfølgende til DR over formuleringen og krævede, at DR bragte en berigtigelse i programmet. Redaktionschef Mark Steffensen beklagede udtalelsen over for klageren, men afviste at bringe en berigtigelse på sendefladen.
Lytteren klagede herefter til lytternes og seernes redaktør, som bl.a. konkluderede i sin indstilling:
"Jeg mener ikke, at den hurtige bemærkning i oplægget til Radioavisen havde en karakter, som kan begrunde en berigtigelse på P1's sendeflade, sådan som klager kræver. Men da grænserne for værternes kommentarer har principiel interesse indstiller jeg, at redaktionen offentliggør sin konklusion på Fejl og Fakta-siden på dr.dk."

 
Se alle lytter- og seerredaktørens afgørelser i ankesager

Om redaktøren

Lytternes og seernes redaktør bliver ofte beskrevet som en 'brugernes ambassadør', som 'DR's interne ombudsmand' eller som 'DR's vagthund'. Jobbet varetages af Jacob Mollerup, der er ansat af DR's bestyrelse og således arbejder uafhængigt af DR's daglige ledelse. Kontakt redaktøren på jmol@dr.dk.

 

Procedure ved klager

Hvordan kan man klage, hvornår er det en kommentar, og hvornår er det en klage? Hvad sker der, efter klagen er sendt? Få svar på syv typiske spørgsmål om proceduren for at klage.

 

Jacob Mollerup giver sin vurdering af DR's rolle i historien om Uffe Elbæk

Sagen, der kostede Uffe Elbæk jobbet som Kulturminister, begyndte med en historie i TV Avisen en fredag aften. Fem dage senere trak Uffe Elbæk sig som minister. Hør, hvad DR's lytter- og seerredaktør mener om DR's rolle i forløbet i DR Indefra d. 20. december 2012.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Om DR > Lytternes og seernes redaktør > Ankesager

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.