DR og EU: Frygten for zappet

KLUMME. Er EU-dækningen bare det store gab - eller er det trods alt en demokratisk nødvendighed? Er det ok at nedprioritere det kedelige EU-stof, eller er det i virkeligheden et mediesvigt at de store, vi er vidne til? Hvad er DRs ambition, når det kommer til stykket? Og er sagen i virkeligheden, at EU-området er sprængfyldt med store dramaer om magtens veje?

Debatten herom har rullet i et par årtier, men problemerne er i hovedsagen kun blevet større!

Sagen er som bekendt, at størstedelen af ny dansk lovgivning reelt kommer fra EU. Ingen ekspert er et sekund i tvivl om, at EU-beslutningerne er afgørende for Danmark. Men det bliver ikke afspejlet i DRs løbende dækning.

Brolagt med undskyldninger
Det er ikke noget specielt DR-problem. Heller ikke et særligt dansk problem. I hele Europa har de store medier svært ved at give EU en plads i den løbende nyhedsdækning, som modsvarer unionens store betydning.

Undskyldningerne kan brolægge en transeuropæisk hovedvej: EU er kedeligt og svært stof. Det er for fjernt. Seerne zapper bare væk - læserne bladrer videre. Processerne er for svære og for langstrakte til, at de kan forklares i den almindelige dækning. Osv. osv.

Sammenlignet med så mange andre klarer DR sig tilmed ikke specielt dårligt. På tv er EU-dækningen større end TV2's - og større end på tilsvarende stationer i andre lande. På P1 er der tilmed en hel del magasin-stof om EU. Blandt andet i 'Orientering' og 'Europa lige nu'. Og så er der alt stoffet på dr.dk - senest med EU-valgsitet.

Men spørgsmålet er selvfølgelig, om det er nok? Om det er ambitiøst nok - især på tv-siden hvor de fleste henter deres informationer. En del seere mener nej. Som Eva Andersen skriver i en mail til DR i anledning af valget til Europa-Parlamentet:
"Måske synes I, det er for tørt. Men det må da kunne serveres på en underholdende måde. Det er, som om at DR er med til at tie EU ihjel. Tag udfordringen op, så vi ikke ender som danske nokkefår, der ikke aner, hvad vi er en del af."

Og Ole Lindegaard skriver:
"Med den enorme indflydelse EU har på landenes politik, må det være et rimeligt krav, at DR1 eller DR2 informerer meget mere om EU. Hvad sker der? Hvad er på dagsordenen? Hvad mener de enkelte lande?".

I tv-dækningen af valgkampen til Europa-Parlamentet endte DR med at beslutte sig for en model med tre store debatter i den bedste sendetid - produceret med tempo og intensitet. Præsentationsprogrammer med hvert af de opstillede partier og bevægelser blev det også til. Men forsøgene på at forny disse programmer gør det selvsagt ikke alene. Når man ikke fra den løbende dækning kender til parlamentets rolle og betydning, kan det være svært at finde - eller skabe - hoved og hale i valgkampen.

Det daglige underskud
Den fundamentale sammenhæng mellem den danske lovgivning og EU's vedtagelser fremgår sjældent af et typisk års nyhedsdækning i tv. Til overflod undlader de EU-venlige partier oftest at inddrage EU-spørgsmål, når der er valgkamp til Folketinget. Love, der skyldes EU-vedtagelser, bliver jævnligt fremstillet som den danske regerings eget initiativ. Problemet har mange fædre.

Når vi som seere keder os, fører det sjældent til klager. I stedet zapper vi typisk videre. Men man skal ikke tage fejl: De allerfleste seere vil skam meget gerne vide ordentlig besked. Der er selvfølgelig nogen, der kan kapere også kedelige fremstillinger - bare de få noget at vide. Men de fleste af os vil gerne have det hele: Spændende og velfortalte nyheder der gør, at man uden trang til zap eller snork følger med i de væsentlige historier. Alle de historier, der for alvor er vigtige for vores demokrati og vores fremtid. Og de fleste af de historier har i disse år en stærk EU-vinkel. At det ikke afspejles i den løbende nyhedsdækning er et fundamentalt demokratisk problem.

Skiftende DR-chefer har gennem årene helt eller delvist erkendt miseren - men også henvist til alle de gode forklaringer på, hvorfor det nu er, som det er. Her og mange andre steder.

Derved kunne man lade det blive - igen. Men det gode spørgsmål er jo, hvad ambitionsniveauet er. Hvis man virkelig vil lave en nyhedsdækning, der reelt prioriterer det væsentlige, må man nødvendigvis hugge nogle af disse gordiske knuder over. Der er ingen nemme løsninger - og det er sjældent noget den enkelte (nok så dygtige) reporter kan løse på en nyhedsvagt.

Der er brug for en større indsats. Den vil fordre journalister med så dyb indsigt i EUs processer, at de kan formidle det komplekse og følge magtens veje og vise hvilken rolle EU spiller også i mange "indlands"-historier. Den vil kræve redaktører og producere, der kan spille på hele klaviaturet og udvikle nye formater og nye samspil mellem medieformerne.

DR rummer allerede begge grupper. Så i sidste ende handler det om prioritering og målsætninger. Det vil helt sikkert være enormt besværligt. Men vil man lave public service i verdensklasse, er det vist nok en af de opgaver, der skal løses. Det er vi i hvert fald nogle seere, der synes.

God valgdag søndag den 7. juni.