Lav dog tydelige rettelser!

KLUMME. Det er en uskik bare at slette sine spor, når der er begået en fejl, skriver lytternes og seernes redaktør

Egentlig burde det jo ikke være så svært: Fejl af betydning skal rettes. Og det skal ske hurtigt og tydeligt.

Alligevel sker det i alt for ringe omfang. Årsagerne er mange. Travlhed og stædighed på redaktionerne er en side af sagen. En anden er de rent praktiske problemer med at gøre en rettelse forståelig i for eksempel  en tv-avis eller en radioavis.

Desværre er der også en tredje: Uklarhed om principperne for rettelser.
Det viser et par aktuelle eksempler.

Der var i sidste måned behov for at rette en fejlagtig udtalelse fra en medvirkende i 'Sproglaboratoriet' på P1. Den medvirkende ekspert tillagde Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, en udtalelse om at "indvandrere formerer sig som rotter". Det har hun imidlertid ikke udtalt.

Derfor var det stærkt påkrævet med en rettelse og en uforbeholden beklagelse. Selvom det var en medvirkende, der kom med det forkerte citat, var fejlen af en sådan karakter, at DR havde pligt til at korrigere den. At klagen først blev indsendt af et medlem af DRs bestyrelse ændrede selvfølgelig ikke en tøddel ved det. Redaktionen besluttede derfor meget fornuftigt at bringe en berigtigelse i næste udsendelse.

Berigtigelsen var fjernet

Så langt så godt. Senere opstod der så en intern diskussion om, hvorvidt berigtigelsen nu var god nok. Da den potte var ude, var ikke alene det forkerte citat blevet bortredigeret fra den udgave af den oprindelige udsendelse, der ligger på dr.dk. Også berigtigelsen var fjernet.

Tilbage blev nu kun en superkryptisk meddelelse:
"Programmet er efterredigeret og afviger fra det oprindeligt udsendte, idet DR har erfaret, at der i programmet forekom en udtalelse om en enkeltperson, som var fejlagtig."

Programdirektør Mette Bock forklarer beslutningen i et indlæg i dagbladet Information den 10. juni:

"Enhver fejlciteret vil føle sig bedre behandlet med denne fremgangsmåde, da fejlen jo i princippet gentages i det uendelige, hvis den blot korrigeres med en berigtigelse. Da programmet var redigeret, gav det naturligvis ikke længere mening at berigtige."

Denne udlægning af et centralt retteprincip kan desværre misforstås. Derfor synes jeg ikke, den bør stå alene. Problemet er jo, at det kan blive et skråplan, hvis man ikke kan se, hvad der er rettet. Det bør så vidt muligt altid fremgå! 

Stærkt krænkende omtale

Når det handler om en stærkt krænkende omtale, er der naturligvis et væsentligt hensyn til ikke at gentage krænkelsen. Derfor kan der i sjældne tilfælde være grund til at fjerne bestemte klip fra dr.dk eller fjerne klip før en eventuel genudsendelse.
Men der skal så vidt muligt være gennemsigtighed i denne proces. Det skal fremgå, hvis der er lavet om.

Det er der mange gode grunde til:

• Dels er der hensynet til de lyttere, der hørte den første - og forkerte - udlægning. Dem skylder DR selvsagt at oplyse om fejlen.
• Dels er der jo ofte tale om noget, der diskuteres i det offentlige rum. Opstår der således senere usikkerhed om, hvad der er blevet sagt, bør det i det mindste være muligt at finde tilbage til rettelsen. Ellers risikerer man jo at lave myter i stedet for oplysning.

I ganske særlige tilfælde kan hensynet til skadelidte tale for, at et stærkt krænkende klip blot fjernes, og at det i omtalen af det fjernede klip ikke udpensles, hvad sagen handlede om. Simpelthen fordi enhver omtale bare vil gøre skaden større.

Men handler det for eksempel om en diskussion om, hvilken politiker der har sagt hvad, må alle parter være interesserede i, at fejl rettes hurtigst muligt, og at rettelsen og dens sammenhæng kan findes på DRs web-sider.

Og synes man så i øvrigt, at den første rettelse ikke var god nok - den slags sker jo i virkeligheden, så må man lave en ny rettelse og så få det gjort rigtigt.

På kant med god presseskik

I de allerfleste sager er det et dårligt alternativ bare at slette sine spor.
Det er også på kant med god presseskik. I omtalen af berigtigelser i reglerne om god presseskik hedder det faktisk:

"Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen."

Og netop dette med "klar mulighed" er noget, DR snildt kan blive meget bedre til på mange fronter: Blandt andet ved ikke at gemme sine rettelser væk, ved at bringe dem på alle relevante sendeflader, ved at have overskuelige oversigter på dr.dk over, hvad der er rettet osv. Et tilløb til sidstnævnte findes faktisk på www.dr.dk/nyheder/risogros.