Forståelige næser fra Pressenævnet

KLUMME. Alle der beskæftiger sig med programetik og god presseskik ved, at området er fuldt af faldgruber og dilemmaer. Og at Pressenævnets kendelser ikke altid er lige nemme at forstå.

Men med hensyn til det sidste er det faktisk blevet bedre det sidste par år. Kendelserne skrives gennemgående mere forståeligt, og tilmed er det nu for alvor lykkedes nævnet at nedbringe sagsbehandlingstiden. For sager, der er afgjort af nævnet, er man nu nede på 60 dage - halvt så længe som for bare tre år siden.

Jeg har tidligere tilladt mig at kritisere nævnet ved et par lejligheder - for blandt andet at være uforståeligt, langsomt og inkonsekvent. Derfor vil jeg gerne fremhæve den nye 2008-beretning - for det gode. Den bliver næppe nogen bestseller, men den rummer faktisk en række interessante konklusioner. Og stribevis af næser! I sager om presseetik har nævnet i 34 ud af 101 sager givet klager helt eller delvist medhold. Flest "næser" har Ekstra Bladet fået (10). På andenpladsen kæmper DR og Se & Hør med hver fire.

I et afsnit om nævnets praksis opsummeres en række nye erkendelser. Her er flere ting af betydning for DR - og i øvrigt for alle, der synes at en reel klageadgang er med til at sikre frie og ansvarlige medier.

Genudsendelser
Normalt tager man udgangspunkt i, at klager over en udsendelse - efter Medieansvarslovens regler - skal være indgivet senest fire uger efter udsendelsestidspunktet. Nu kommer nævnet med en vigtig præcisering: En genudsendelse giver en ny mulighed for at klage!

Nævnet skriver: "Genudsendelse kan være en (ny) krænkelse af klager."
Derfor kan den påklages inden for medieansvarslovens klagefrister. Dog vil tidligere påklagede forhold som udgangspunkt ikke blive realitetsbehandlet igen. Der kan altså ikke af klager (alene i kraft af en genudsendelse) forlanges en ny kendelse i en sag, som nævnet allerede har behandlet.

Skjult kamera
Nævnet har tidligere haft en uklar praksis med hensyn til de ufrivilligt medvirkende, der kommenterer skjulte optagelser, som er lavet uden deres vidende. Tidligere har man flere gange tolket det sådan, at de, der har fået forelagt og derpå kommenteret skjulte optagelser, dermed også har givet deres samtykke til, at optagelserne med dem rent faktisk vises.

Nu skæres der heldigvis igennem: At en person, der er blevet optaget med skjult kamera, bagefter kommenterer optagelserne, kan IKKE i sig selv betragtes som et samtykke til offentliggørelse.

Det er blandt andet på baggrund af kendelserne i Ringbo-sagen (hvor DRs 21 Søndag fik flere næser), at dette princip nu fastslås.

I øvrigt gentager nævnet sine kriterier for vurdering af skjult kamera. De er fortsat helt på linje med retningslinjerne i DRs programetik.

Interessante enkeltsager
I den lange omtale af væsentlige sager fra 2008 er der flere som er værd at hæfte sig ved:

• I sagen om TV 2 og 'Panserpigerne' fastslås det, at det var forkert at lave optagelser fra en dyreklinik uden ejernes tilladelse. At en ansat havde givet kameraholdet adgang (sammen med politiet) var ikke tilstrækkeligt.
  
• I en sag om en rettelse på journalisten.dk fastslår nævnet, at det ikke nødvendigvis er nok at lave en rettelse i selve artiklen på web-sitet. For at gøre læserne opmærksomme på rettelsen burde den også være bragt på web-sitet som en særskilt nyhed med samme placering som den oprindelige artikel, fastslår nævnet i den konkrete sag. Det er en kendelse, der bør læses af alle web-redaktioner.
  
• I en Operation X-sag om skjulte optagelser af clairvoyante konkluderede nævnet, at TV 2 ikke havde sandsynliggjort, at det var nødvendigt at bruge skjult kamera for at lave udsendelsen "De falske åndemagere". 
  
• I en sag om et interview med en 11-årig (i en reportage fra en specialskole) hævdede en lokalavis, at de havde sikret sig de nødvendige tilladelser fra skolen. Forældrene klagede alligevel over interviewet, da skolen havde karakter af en behandlingsinstitution og fordi de fandt, at drengens ophold der hørte til privatlivets fred. Forældrene fik medhold i, at bladet ikke kunne bringe interviewet uden deres tilladelse.
  
• I en sag hvor Ekstra Bladet havde brugte skjulte optagelser af aftenbesøg på pubber med videre under et kommunalt udvalgs studierejse, endte det også med en næse. Nævnet fandt, at pub-besøg for egen regning i fritiden ikke havde samfundsmæssig interesse og udtalte derfor kritik af offentliggørelsen af de skjulte optagelser.

Beretningen ligger på Pressenævnets hjemmeside her.

På min egen hjemmeside - www.dr.dk/etik - er alle nævnets ni DR-kendelser fra 2008 også gennemgået. Og her kan man også sammenligne med afgørelserne i de sager, som jeg selv har behandlet som ankesager i DRs klagesystem. Kursen er nogenlunde den samme.