Dagens nyhed: Køb den dyre pille

KLUMME. Det går tit galt, når medierne videregiver forenklede historier om medicin. Lytternes og seernes redaktør ser nærmere på en tvivlsom tophistorie om piller og blodpropper.

Det startede med en opsigtvækkende historie i Politiken tirsdag den 25. august: "Kolesterolpatienter får forkert medicin", stod der hen over forsiden. Avisen fortalte, at over 100.000 danskere med høj risiko for en blodprop ikke bliver behandlet godt nok. Kilde var overlæge Kristian Korsgaard Thomsen fra Sydvestjysk Sygehus, som henviste til en endnu ikke (!) offentliggjort international undersøgelse, han havde været med til at lave.
Michael Dupont fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Karen Kolenda fra Lægemiddelstyrelsen var også citeret - de stillede sig forsigtigt tvivlende overfor historiens præmis.

En stor sag

Kolesterolsænkende medicin er en stor sag i dette land. Der findes piller for eller mod meget: Lykke, smerter, fedme, blodtryk osv. Men det kolesterolsænkende simvastatin har siden 2008 toppet listen over de mest populære lægemidler!

At denne medicin skulle gives forkert, er med andre ord en rigtig "god" nyhed! Allerede mens Politikens tirsdagsudgave var i trykken, røg nyheden da også ud som citathistorie på Ritzau. Og så gik det stærkt: I morgentimerne dukkede Ritzaus version op på 25 danske avisers websites! Alle steder var konklusionen den samme: Patienter får forkert medicin!
Samtidig havde Radioavisen på både P1 og P4 sagen som en højt prioriteret historie kl. 6.00, 7.00 og 8.00 samme tirsdag morgen. Faktisk havde man fået fat i historien i løbet af mandag eftermiddag og derfor nået at lave sin egen version. DR Update kørte også med sagen fra 6.55. Og TV2 Nyhederne havde den på i fem udsendelser i løbet af dagtimerne.

Ekstra Bladet nåede også i nattetimerne at lave sin egen version: "Hjertesyge dør for at spare 3 kr." Bladet havde analyseret sig frem til, at det nu var dokumenteret, at ".... der spilles russisk roulette med 100.000 danskere, der har høj risiko for at få en blodprop".

En vågen DR-medarbejder

Trods den massive omtale føjes der dog ikke meget til den oprindelige historie. TV2 Nyhederne bringer et kort klip med Hjerteforeningens formand, Peter Clemmensen. Radioavisen bringer en case, hvor en patient fortæller om sine dårlige erfaringer med den billige medicin. Bent Hansen fra Danske Regioner udtaler, at han vil afvente nærmere dokumentation.
 
En vågen web-journalist i DR føjer dog en vigtig oplysning til den version, der om morgenen lægges på dr.dk. Her påpeges det nemlig, at den omtalte undersøgelse er sponsoreret af medicinalfirmaet Merck, der selv har store interesser på området. Denne væsentlige oplysning fremgår ikke af de andre omtaler af sagen - heller ikke Radioavisens egen historie. Men den dukker op i Politikens rettespalte dagen efter som en oplysning, der burde have været med fra starten.

Flere risikerer at dø...

I løbet af tirsdagen dør historien så ud. Forslaget til Finansloven for 2010 sætter sig - med sit historiske minus - på nyhedsdagsordenen. Men en kort version bliver det dog til i TV-Avisen 18.30. Speaken lyder her:
"Mere end halvdelen af de danskere, der får kolesterolsænkende medicin, bliver ikke behandlet godt nok. En undersøgelse viser, at mere end 100.000 patienter, der har risiko for blodprop, bliver behandlet med den mindst effektive men billigste kolesterol-medicin. Det betyder i følge en overlæge ved Sydvestjysk Sygehus, at flere patienter risikerer at dø."
Med denne finale på en dags massiv omtale er historien placeret godt og grundigt: Danmarks mest populære medicin er ikke god nok - og flere risikerer derfor at dø!

Eksperter udsender redegørelse

Radioavisen på P4 nåede i sin omtale kl. 8.00 at konkludere: "I følge eksperterne er den gamle og billige medicin desuden langt mindre effektiv end den nye...".

Dagens forløb skulle imidlertid vise, at udsagnet om "eksperterne" var forkert. En gruppe af landets eksperter i vurdering af medicin sidder på "Institut for Rationel Farmakoterapi" (IRF) - en selvstændig enhed under Lægemiddelstyrelsen. De tog tirsdag det usædvanlige skridt at udsende en redegørelse, hvor de nøje argumenterede imod den historie, der var gået medierne rundt. De pegede på, at der kun er få sammenlignende undersøgelser af, om de dyre piller er bedre. Og de fremhævede, at disse studier faktisk slet ikke påviser nogen forskel, når det gælder det egentlige succesmål: At modvirke dødelige blodpropper mv. I en central undersøgelse giver man dobbelt dosis af den nye medicin - alligevel er der ingen forskel.
IRF konkluderer derfor, at man ikke vil ændre sin hidtidige anbefaling - som bl.a. indebærer, at de fleste patienter kan behandles med den gamle, billige medicin: simvastatin.

Også Hjerteforeningen følger op. Formand Peter Clemmensen - overlæge på Rigshospitalets Hjertecenter - advarede torsdag på foreningens hjemmeside mod diskussionen om billig og dyr medicin. Her fastslog han, at den billige simvastatin har vist sig meget effektiv til at forebygge død og blodpropper hos hjertepatienter og vil være effektiv for de fleste. Samtidig understregede Clemmensen, at et højt kolesteroltal ikke nødvendigvis skal behandles med medicin.

Kun B.T. har refereret Clemmensens uddybning. Det skete fredag i en længere og nuanceret artikel inde i bladet. I henvisningen på forside og spisesedler spillede man derimod direkte på den frygt, tirsdagens omtale havde skabt: "Stor guide: Den bedste kolesterolmedicin. Læger udskriver forkerte piller."

Debatten er ikke ny

Hele debatten er ikke ny: Flere studier - ofte finansieret af medicinalindustrien - har peget på, at den nye og dyre medicin er mere effektiv til at sænke kolesteroltallet. Andre har - som IRF - påpeget, at den dyre medicin ikke synes at være mere effektiv, når det gælder om at reducere de farlige blodpropper og at den derfor ikke redder flere liv. Derimod har den ofte flere bivirkninger.

Og hvad er så konklusionen på denne lange historie?

Mediemæssigt er problemet, at en enkelt udtalelse fra en læge, hvis forskning er finansieret af et medicinalfirma med store interesser på området, ender med at blive præsenteret for befolkningen som en veldokumenteret konklusion. Når andre eksperter så har gennemgået historien kritisk - og muligvis gennemhullet den - bliver det stort set ikke omtalt.
Nyhedstoget er allerede kørt videre i jagten på nye sandheder. Tilbage står tusinder af bekymrede patienter, der nu antagelig er på vej til lægen for at få den anbefalede løsning: Flere og dyrere piller.

Det er ikke en sag, der vil give DR næser i Pressenævnet. Ligesom de øvrige medier har man oplyst sin kilde. DR indhentede tilmed flere relevante kommentarer. Med den tid, journalisterne har haft, er det sikkert godt klaret.

Men er det godt nok for lytterne og seerne - eller læserne for den sags skyld? Kan det virkelig kaldes en kvalificeret mediedækning? Jeg synes det ikke. I bedste fald var den enøjet.  Dækning af sager om forkert og farlig medicin kræver særlig grundighed og indsigt - ellers risikerer man bare igen og igen at sprede halve historier og kvarte sandheder.