Svær debat om skjulte optagelser

Fejl undervejs gør det ikke umuligt at bruge skjulte optagelser, skriver lytternes og seernes redaktør.

Mange har de seneste dage rejst spørgsmålet: Hvorfor vil DR ikke udsende den famøse optagelse, som den 25. januar er lavet af en medarbejder i DR Oplysning - og som ifølge Christoffer Guldbrandsen skulle dokumentere, hvem der i 2007 var TV2's kilde til historien om udsendelse af danske jægersoldater til Basra-området i Irak.

DRs ledelse har tidligere i denne uge oplyst, at den pågældende optagelse er lavet - og håndteret - i modstrid med DRs Programetik. Der var ikke givet de nødvendige tilladelser til at bruge skjult mikrofon, og optagelsen er senere blevet udleveret til folk udenfor huset. Samtidig er der særlige problemer med kildebeskyttelse.

Disse oplysninger er blevet fremlagt som om, at det derfor nødvendigvis er udelukket, at optagelsen vil kunne bruges af DR. Det er muligt denne beslutning er rigtig. Men som sagen ligger offentligt oplyst, virker konklusionen ikke helt logisk.

Skal sagen - som oplyst af DR - betragtes som en sag om skjulte optagelser, vil man normalt foretage en afvejning af forskellige hensyn: Det er klart, at der vil være et tungtvejende hensyn til de mennesker, der medvirker på optagelsen. Det skal afvejes i forhold til den samfundsmæssige betydning. Det beskrives i DRs Programetik - kapitel 6. Her står der som forudsætning for offentliggørelse af skjulte optagelser bl.a.:

-  Det optagne materiale skal være af væsentlig offentlig interesse.
 - Hensynet til den offentlige interesse skal klart overstige hensynet til de personer, der er optaget.
-  De skjulte optagelser skal udgøre dokumentation, som ikke kan tilvejebringes på anden vis.

Den afvejning, der her beskrives, må i en sag som denne foretages, selvom der er begået klare regelbrud i tilvejebringelsen af optagelsen. I andre tilfælde ville den slags regelbrud være nok til, at optagelsen helt blev skrottet. Men det kan man ikke uden videre konkludere i denne sag, hvor den offentlige interesse helt indlysende er så betydelig.

Men diskussionen vanskeliggøres selvsagt af, at der fortsat er så mange ubekendte i sagen. Er optagelsen overhovedet lavet sådan, at det er relevant alene at bruge reglerne for skjult kamera og mikrofon? Vil offentliggørelsen samtidig betyde brud på klare løfter om kildebeskyttelse, som gør sagen yderligere kompleks?

Og oveni er der så de særlige juridiske problemer, der følger af, at sagen potentielt handler om en forbrydelse, der kan giver over fire års fængsel - hvorfor retsplejelovens regler om kildebeskyttelse næppe vil række til at gemme optagelsen væk.

Jeg skal ikke udtale mig om den rette konklusion på alle disse overvejelser. Og nu er der i første række jo også det ret grundlæggende problem, at DR efter det oplyste ikke længere har optagelsen. Men skulle DR få fat i optagelsen - og efter nye overvejelser ende med ikke at offentliggøre den - vil det i hvert fald være ønskeligt med en langt klarere begrundelse til lyttere og seere end den, der hidtil er givet. Offentligheden har et helt indlysende krav på at få sagens hovedspørgsmål afklaret.