Hvabehar? Hvad siger de - i DR?

Ord der drukner i høj underlægningsmusik. Ord der spises af utydeligt talende studieværter. Jingler og effekter der er voldsomt forstyrrende. Lytternes og seernes redaktør skriver om klager et tilbagevendende klageemne.

Kritikken er ikke til at tage fejl af. Jeg hører den igen og igen. De seneste år har den haft en fast topplacering på klagernes hitliste. Hovedbudskabet er det enkle: "Vi kan ikke høre, hvad der bliver sagt".
Lad mig give en stemningsrapport fra klagebunken:
"Skru ned for musikken så vi kan høre, hvad der bliver sagt!"
"Hvad i alverden er meningen med at lægge irriterende kling-klang-dyt-båt-lyde bag præsentationen".
"Disse udsendelser bliver ødelagt af en sindsoprivende høj baggrundsmusik".
"Ørelægen siger jeg har en glimrende hørelse. Så jeg forstår ikke, at det er nødvendigt for mig at slå "tekst for hørehæmmede" til, når jeg skal se drama om søndagen."
"Igen har producenten formået effektivt at spolere en udsendelse med gennemtrængende, skærende høje lyde, drøn/paukeslag og taleoverdøvende underlægningsmusik"
"Jeg anker over DR's tiltagende støjsvineri i udsendelserne".
"Det er en fuldkommen overflødig påklistren af uvedkommende effekter."

Så vidt kritikerne. Hvor mange, der har det sådan, ved jeg ikke. Om det er få procent af alle lyttere og seere eller det er langt flere, kan jeg ikke sige med nogen sikkerhed.  Men jeg ved, at hundredvis af klager hvert år er nok til, at problemet bør tages alvorligt.

Det hører med til det samlede billede, at det mange gange hver dag lykkes at gøre det godt: Professionalisme og omtanke betyder, at der er masser af eksempler på udsendelser, hvor tydeligheden ikke fejler spor og hvor "lydbilledet" virkelig fungerer.
Musik og effekter er jo heller ikke opfundet for at genere folk, der gerne vil høre, hvad der siges i udsendelsen. DR2's kanalchef, Arne Notkin, forklarede det for nylig sådan i et debatindlæg i Berlingske Tidende:
"Musik indgår i fakta-programmer - ligesom i film - i et samlet kunstnerisk hele, hvor ord, billeder, effektlyde og musik samlet øger og styrker kommunikationskraften i fortællingen."
Notkin hævdede videre, at lytteproblemet ofte skyldtes forkerte indstillinger i modtagernes tv-apparater - eller at man sidder forkert i forhold til stereolyden.

Det sidste svarer nu ikke til det indtryk, jeg selv har fra min løbende kontakt til klagerne.  Her er mange så generet af problemet, at de for længst - men forgæves - har prøvet selv at afhjælpe det. Derfor er det også min klare opfattelse, at DR bør arbejde grundigere med at sikre, at det talte ord vitterligt kan høres og forstås uden problemer. I mine seneste rapporter til DR's ledelse har jeg beskrevet behovet for initiativer. Sidst skrev jeg bl.a.:
"Problemet er tilsyneladende omfattende. Lydeffekter, underlægningsmusik og utydelig udtale kritiseres for at gøre det svært at høre det talte - også for mange, der mener at have en nogenlunde normal hørelse."

P1 har et tydelighedsprojekt
P1 er et at de steder i DR, hvor man systematisk har taget problemet op. Her har man ligefrem lavet et "tydelighedsprojekt". Startende med de primetime-udsendelser, der sendes fra studierne i DR Byen, er man i disse måneder ved systematisk at måle og forbedre kanalens lyd. Projektet omfatter studieværternes tydelighed, mikrofonindstillingerne, balancen mellem lyd og musik, jinglernes effekt o. m.m. Forhåbentligt kan dette projekt vise vejen for de udsendelser, der endnu ikke lever op til de bedste standarder for tydelighed.  Det er ikke nogen realistisk løsning blot at afskaffe underlægningsmusik, lydeffekter osv.  Men de skal bruges med omtanke.

En anden del af tydeligheden handler om sproget. Her er DR på godt og ondt et spejl af et samfund, hvor den almindelige sproglige udvikling i flere årtier er gået i retning af en mindre tydelig udtale. Store dele af ordene spises, før de når at blive udtalt. Det er endda blevet hævdet, at "hvabehar" nu er det mest anvendte ord på dansk. Denne del af problemet er blevet taget op i forbindelse med DR's nye sprogpolitik - og indgår i arbejdet med at realisere den.

Bliver ved med at råbe op
Jeg kan ikke love klagerne hurtige og hørbare forbedringer over hele linjen. Men jeg kan love, at sagen om hørbarhed og tydelighed er sat på DR's dagsorden, og at flere redaktioner arbejder seriøst med løsninger. Og så kan jeg love, at jeg vil blive ved med at råbe op om det, indtil forbedringerne er til at høre.