Lene E. og det selvkørende mediehjul
05. aug. 2010 17.26 Denne eftermiddag den 5. august kan man iagttage et alt for typisk eksempel på det selvkørende mediehjul, konstaterer lytternes og seernes redaktør: Medier baserer historier på hinandens fejl.
Danske medier har nu i ugevis på massiv vis leveret kritiske historier om oppositionens statsministerkandidat Helle Thorning-Schmidt (S) og udenrigsminister Lene Espersen (K). Flere mediekritikere har de seneste dage ment, at det i begge sager nu nærmer sig selvsving og proportionsforvrængning. Andre er mere utilfredse med dækningen, fordi de synes den har været for hård ved deres egen favorit – eller for mild ved en politisk modstander. Men dækket er begge sager dælme blevet. Ingen kritik er fejet ind under gulvtæppet. Så langt så godt.
Nu kunne man så mene, at der skulle særligt meget til for at køre nye runder om de kendte temaer. Men sørme nej: Sådan spiller medieklaveret ikke. Se blot her, hvor nemt en ny runde kan præsteres:
I København bor en udmærket ung journalist, der skriver til flere tyske medier på freelance-basis. Elmar Jung hedder han – han præsenterer sig selv sådan her på sin blog: http://highnorth.wordpress.com/uber/
Elmar Jung skrev den 3. august en kort artikel til Financial Times Deutchland. I Tyskland har de p.t. et godt øje til diskussioner om omstridte udenrigsministre (Guido Westerwelle hedder deres egen). Og Jung fik da også avisen til at antage en artikel, der opsummerer den danske diskussion om Lene Espersens afbud og beretter om hendes popularitetskrise. Med afsæt i de seneste historier kaldes hun bl.a. EU’s mest klodsede udenrigsminister p.t.
På denne verdens web-redaktioner sidder fortravlede journalister og producerer hurtige historier. Ofte baserer de historierne på andre web-sites. I London fik udenrigsmedarbejderen Damien McElroy på Daily Telegraph øje på historien i den tyske avis. Han skyndte sig at gå videre med den - og gav den lige en tand til: ”Denmark's deputy prime minister 'world's worst foreign minister'”, lød overskriften på www.telegraph.co.uk . den 4. august. Avisen mente altså, at den danske vicestatsminister ligefrem var verdens værste udenrigsminister. Og det er dog noget af en præstation!
Men hvad baserede den britiske avis sin opsigtsvækkende iagttagelse på: Jo, McElroy understreger, at det ikke er noget han selv har fundet på. Han når i skyndingen at oplyse, at det er et citat fra en tysk avis. Og dermed får han altså selv afsløret, at han ikke forstår meget tysk.
Men det forhold, at den britiske historie ret oplagt er baseret på en banal læsefejl, stopper ikke historiens triumftog. Danske medier kan selvfølgelig ikke holde fingrene fra overskriften i den britiske avis. Da webredaktionerne vågner den 5. august får historien derfor nyt liv: ”Avis: Espersen verdens værste udenrigsminister” beretter www.dr.dk/nyheder kl. 11.19. En overskrift der også gentages på DR Update. Og på berlingske.dk er man klar med historien en times tid senere: ” Udenrigsminister Lene Espersen får nu også hård kritik i flere store europæiske medier. En enkelt avis kalder hende "Verdens værste udenrigsminister", beretter Berlingske.
”Udenlandsk presse stiller skarpt på Lene Espersen”, hedder Ritzaus version, som citeres på avis-sites Danmark over – og igen med Telegraph-formuleringen som noget centralt.
Historien udbygges samtidig nemt. Når Tages Anzeiger i Schweiz også genvrider en historie baseret på Elmar Jungs oprindelige artikel, har B.T. stof til næste runde:
”Nu er Lene Espersen til grin i hele Europa. Flere tysksprogede aviser mener, at Lene Espersen er den dårligste udenrigsminister i Europa,” skriver B.T.
Det er hermed en ubestridelig kendsgerning, at der denne dag igen er et voksende antal kritiske historier om Lene Espersen i danske medier. Med lidt held er der en udenlandsk avis, der fanger den vinkel i morgen. Så er der stof til endnu en rundtur i mediemøllen.
Og er det så fordi, at alle er særlig meget efter Lene Espersen? Det tror jeg ikke. Dette kan ske for kriseramte politikere fra alle lejre. I tilfælde som dette diskriminerer den danske mediemølle ikke. Men det ændrer ikke på, at kvaliteten i dagens historie er mindre end imponerende.