Bertel i glashuset - historien om en skideballe

DR skal være så åbent, som det glashus man bor i. Ikke mindst skal man være så åben som muligt om, hvordan de journalistiske produkter er lavet.

Derfor var der også saglige argumenter for at lade seerne se, hvordan et interview med indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder lige før jul udviklede sig til vrede og råben. Hvis ikke særlige konkrete hensyn taler imod, er det relevant at vise den slags eksempler på, hvad der sker i kulissen. Og dette eksempel var ikke bare opsigtsvækkende – det havde også saglig betydning.

Tidligere i 2010 klagede mange seere over, at henholdsvis Stein Bagger og Rigmor Zobel ikke blev interviewet kritisk nok. I den seneste sag om Haarder går den typiske kritik på, at DR gik alt for hårdt til værks. Optagelserne af den rasende minister har fået flere hundrede til at klage til DR – og alene på dr.dk har over 7.000 ytret sig i debatten. Meningerne er delte, men de fleste kritiserer DR og den journalist, der med sine spørgsmål fik ministeren op i det røde felt.   Journalisten bliver beskyldt for at være irriterende, for at gentage sine spørgsmål og for at spørge til en teknisk arbejdsgruppe.

Der er bred enighed blandt seerne om, at interviews af den karakter skal være kritiske, men fair. Men var journalisten så urimelig og så unfair, som mange seere angiveligt har oplevet det? Jeg synes det ikke. Efter at have gennemgået forløbet er min konklusion, at mange har misforstået, hvad der rent faktisk gik forud. Ser man på hele forløbet, var der reelle og saglige grunde til, at journalisten gjorde, som han gjorde. Samtidig synes jeg, det vil være helt uholdbart, hvis DR ikke skulle kunne stille sådanne spørgsmål til en ansvarlig minister.

Kommer efter en pressemeddelelse
Men for at vurdere interviewet må man gå tilbage til den forhistorie, som mange i debattens hede synes at have glemt. Sen eftermiddag fredag den 17. december udsender indenrigs- og sundhedsministeriet overraskende en pressemeddelelse med overskriften: ”Færre skal opereres for fedme og dårlig ryg”.

Ritzau reagerer hurtigt: Kl. 16.36 udsendes den første historie om nyheden til redaktionerne. Det er her TV-Avisens redaktør bliver opmærksom på sagen – og straks igangsætter et indslag til udgaven kl. 21.00. Der er kun kort tid til at lave research, undersøge forhistorien, aftale og gennemføre interviews med videre. Det lykkes imidlertid at få fat i flere nøglepersoner – og lave interviews med tre af sagens parter. Udover den ansvarlige minister var det en vred formand for privathospitalernes brancheforening, Bent Wulff Jakobsen.

Han troede, at det var en arbejdsgruppe, han selv sad i, der skulle lave de nye retningslinjer engang i 2011. Gruppen var netop blevet nedsat tidligere på året, fordi antallet af især fedmeoperationer på privathospitalerne var i voldsom vækst og alene i 2010 ville påføre det offentlige udgifter på et par hundrede millioner kr. Men nu havde ministeren og Danske Regioner handlet udenom den nedsatte ekspertgruppe.

Dette forløb viser to ting: For det første valgte ministeriet at udsende pressemeddelelsen en sen fredag eftermiddag med den logiske konsekvens, at journalisterne fik dårlig tid til at lave research og komme til bunds i historien. For det andet var den nedsatte ekspertgruppe en væsentlig brik i historien. Derfor var det også helt relevant at spørge ministeren. Og det var bestemt ikke sagligt begrundet, at ministeren overfaldt journalisten verbalt for at stille det helt logiske spørgsmål: Hvorfor havde man ikke ventet på ekspertgruppen?

Saglig grund til metoden
Mange seerklager går på, at journalisten er irriterende og gentager flere af sine spørgsmål i interviewet med Bertel Haarder. Der er flere elementer i dette. Når ministeriet udsender en vigtig pressemeddelelse så sent, er det ikke fair, at man bagefter skælder journalisten ud for, at det skal gå stærkt og at denne ikke er godt forberedt. Var meddelelsen kommet tidligere havde interview med videre kunnet aftales, så det hverken havde forstyrret risengrød eller kirkekoncert.

At det samme spørgsmål gentages i forskellige versioner er en rigtig observation. Det kan vitterligt også være irriterende, for den der interviewes. Men der er en saglig grund til metoden. I de korte indslag i en nyhedsudsendelse i tv, er der kun plads til ganske korte citater. Det betyder, at en tv-journalist i et båndet interview meget ofte prøver et par gange i håbet om at få den interviewede til at udtrykke sig kort og præcist – og i et sprogbrug, der er mere levende end i den forberedte officielle udtalelse. Det er en velkendt praksis, som de fleste medievante politikere har oplevet mange gange. Jeg synes ikke det altid er verdens smarteste måde at gøre det på – men det er bestemt ikke ualmindeligt og er normalt ikke noget der giver konflikter. De medievante ved godt, at det gode indslag i TV-Avisen skal bruge levende og veloplagte formuleringer – og de kommer ikke altid i første optagelse.

Jeg synes, det er ærgerligt, at DR ikke med større tydelighed selv har fortalt denne baggrund for at interviewet. DR Nyheder lavede med god journalistisk relevans indslaget søndag aften den 19. december, hvor man viste, hvordan det kan se ud, når en minister skælder ud på en journalist foran et kamera. Man indhentede også Bertel Haarders efterfølgende kommentar til optrinnet og lod det indgå i indslaget søndag aften. Og meget relevant lagde man den samlede optagelse ud på dr.dk, så interesserende seere selv kunne se forløbet.

Den efterfølgende diskussion om forholdet mellem journalister og toppolitikere – og spørgsmålet om hvor vidtgående interview-aftaler bør være – har bekræftet, at det var en saglig beslutning. Men det er ærgerligt, at DR ikke med større omhyggelighed har forklaret, hvorfor selve interview-forløbet var, som det var.

Fint med åbenheden
Det er fint med den åbenhed, som indslaget søndag aften var udtryk for. Det er godt at lægge den slags frem – og Bertel Haarder er en så fremtrædende og så erfaren politiker, at det snarere ville være kritisabelt at skjule hans adfærd for offentligheden i et tilfælde, hvor sagen har saglig relevans.

Jeg håber, der kommer mere af denne form for åbenhed. Hver gang med omtanke - men også med blik for, at DR skal blive bedre til at lægge de relevante kendsgerninger og forhistorier på bordet sammen med klippene. Det er en del af åbenheden. Og de 7000 indlæg på dr.dk er et godt udtryk for, at der er stor og levende interesse og at se og for at vurdere, hvad der sker i kulissen.