Årets første næse for en klassisk fejl

Dokumentationen så ellers ret solid ud: Autentiske lydoptagelser fra politiradioen med en indsatsleder, der ikke lagde fingrene imellem - heller ikke selvom pressefolk skulle komme i vejen. Der skulle hugges til, uanset hvem det var. Det lignede den gode nyhedshistorie, der ville skabe opmærksom om 'En Klima-Krimi' - den DR Ung-producerede film, der handlede om demonstranter og politi under COP 15 sidste år.

Det skulle have været så godt. Men det endte med en stor næse. Årsagen var ikke, at DR havde lavet store manipulationer. Det, der for alvor fik kæden til at springe af, var et helt klassisk brud på god presseskik: Den kritiserede part havde ikke fået reel mulighed for at kommentere historien.

Da historien om indsatslederens meldinger til betjentene blev nyhedsstof, skyndte DR Nyheder sig ganske vist at indhente en kommentar. Bedre sent end aldrig. Men fristen var så kort, at politiet ikke havde nogen reel mulighed for at undersøge sagen.

Byttet rundt på citater
Når man har forbrudt sig på dette grundlæggende presseetiske princip, ser Pressenævnet særlig kritisk på hele historien. Derfor går deres kritik ikke alene på den manglende forelæggelse, men også på at DR ikke kan løfte bevisbyrden for, at filmen giver et korrekt billede af begivenhederne.  I DR Ung-versionen var der bl.a. lavet om på kronologien i indsatslederens ordregivning. Der var byttet om på disse to citater:

"Jeg ved, at der står fyldt med presse foran, men de er i risikozonen. Det må de selv tage. Så I hugger bare til dem. De er en del af det, hvis de står der. Slut."

"Så vil jeg fandme rende mig se den stav der så den bliver rødglødende, når vi skal op og have fat i den bil …. Fuld skrue gennem det lort… Slut."

Her står de i korrekt rækkefølge - i  filmen er der byttet rundt. Forskellen er ikke graverende, men det er dumt at gøre sådant noget - især hvis man ikke får de kritiseredes kommentar til materialet.

I flere nyhedsindslag var konklusionerne også skærpet i overskrifterne. Ordren om at slå på pressen, hvis den stod i vejen, var nu blevet til, at der var givet en ordre om at slå på pressen.
Den underliggende pointe er tilsyneladende den, at når man ikke har indhentet kommentarer fra de kritiserede, så ses der med særlig alvor på den slags stramninger.

Den officielle DR-reaktion, har ikke vist tegn på en større selvransagelse. I DR's pressemeddelelse er det redaktionschef i  DR Ung, Kasper Tøstesen, der forklarer:

"Politiets mest centrale anklage har været, at der skulle være tvivl om, hvorvidt der er givet ordre til at slå på demonstranter og presse. Men det fremgår klart og tydeligt af den uredigerede lydfil, og det anerkender Pressenævnet heldigvis. Til gengæld får vi kritik på et par andre områder - bl.a. for en mangelfuld forelæggelse - og det må vi tage til efterretning og gøre bedre næste gang."

Pointen er klar
Men fristes i den sammenhæng til at glæde sig over, at det er Pressenævnet og ikke DR, der fastlægger, hvordan en kendelse skal offentliggøres. Der er grund til at slå fast, at forelæggelsen - den DR havde forsømt her - er en af grundpillerne i god presseskik og dermed også i DR's programetik. Reglen er begge steder formuleret lidt kringlet, men pointen skulle gerne være helt klar:

"Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende, skal efterprøves i særlig grad inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende."

Man skal altså ikke bare have orden i sin dokumentation, når man laver kritisk journalistik. De angrebne skal også så vidt muligt have forelagt kritikken og have mulighed for at forklare eller forsvare sig. Der skal ske "forelæggelse".

'En klima-krimi' var undervejs i et års tid, og selvom filmmagerne sad med meget interessante optagelser fra en delingsførers ordrer ved politiets indgreb i demonstration omkring Bella Center, spurgte man altså ikke de kritiserede.

Fejlen i 'En Klima-Krimi' er til at få øje på i bakspejlet. Men det er ikke usædvanligt, at der er problemer med at forelægge. Den hyppigste fejl er, at forelæggelsen kommer meget sent - og altså ikke giver den kritiserede en fair chance for at svare for sig.
Men det er ikke alene af hensyn til fairness, at der skal forelægges i tide. Det er også en helt afgørende kvalitets-sikring af historien.

Fordele og ulemper
SVT er Sveriges svar på DR TV. Her har man en særlig graverredaktion - 'Uppdrag Granskning' - hvor man har arbejdet systematisk med fordele og ulemper, ved en tidlig konfrontation med dem, man er i gang med at kritisere. Og konklusionen er ganske klar: Konfrontér den ansvarlige så tidligt som muligt! Dels er det fair play - og det kunne jo i sig selv være rigelig begrundelse. Men oveni får man flere andre fordele: Man slipper for ubehagelige overraskelser i form af forklaringer, man ikke havde fundet under researchen.

Man kan gennemføre interviews uden en hård deadline - og komme tilbage med nye spørgsmål. Og man får større mulighed for at afsløre løgne, fordi man kan komme til bunds i bortforklaringer (se bl.a. redaktør Nils Hansons bog: 'Grävanda Journalistik').

Med andre ord: Så snart man er så langt i sin research, at man kan stille de rette spørgsmål, er
der grund til at forelægge historien for de ansvarlige, som kritikken er rettet mod.
Det vil ikke alene føre til færre næser. Det vil også give bedre historier. Og en mere præcis kritik. Hvis man altså skal tro en svensker!

Lære af fejlene
Det er nemt at være bagklog efter et forløb som det med 'En Klima-Krimi'. Men det værste ville jo være, hvis man ikke skyndte sig at lære noget af fejlene.

Jeg iler derfor med at forelægge - og give Kasper Tøstesen den sidste replik. I en mail til mig skriver han:

"Der er en meget vigtig kerne i den her sag, som handler om, at politiet har givet ordre til at slå på pressen, og det er ekstremt vigtigt for os, at Pressenævnet har anerkendt, at det er tilfældet. Men når det er sagt, så skal der ikke herske nogen form for tvivl om, at vi har lært af denne sag, ikke mindst i forhold til forelæggelsen, og jeg kan garantere for, at det er noget, vi vil være meget opmærksomme på i vores arbejde i fremtiden. Det har desværre fjernet fokus fra sagens substans, og det ærgrer vi os over, så vi vil naturligvis gøre hvad vi kan for at sikre, at det samme ikke sker igen."