Urimelig kritik af DRs syriske interviews

Det var en meget voldsom kritik, journalisternes eget fagblad - Journalisten - den 5. august rettede mod TV-Avisen: "DR narrede syriske oppositionsfolk til interview", lød den anklagende overskrift. Bladet mente tilmed, at de pågældende nu risikerede at blive forfulgt. Syrien-ekspert og professor Jørgen Bæk Simonsen udtalte til bladet:
"De kilder risikerer jo livet ved at stille op. Det er uforståeligt, hvis der ikke er fuldstændig klare aftaler om, at de stiller op til TV-Avisen".

Selvom DR og Naser Khader afviste historien, fastholdt bladet, at dets anonyme og meget centralt placerede kilde fortsat stod bag historien. Stillet overfor en så alvorlig anklage, har DR selvsagt måttet undersøge sagen endnu engang. Hvis påstanden var rigtig, ville det være en meget alvorlig sag.

DR har nu tjekket alle dele af sagen - og jeg har gennemgået forløbet med de ansvarlige redaktører. Det er mit klare indtryk, at der ikke er noget grundlag for at beskylde DR for at have narret de seks syriske oppositionsfolk, der medvirkede i TV-Avisen den 13. juli. De seks der (med ansigterne maskeret) blev vist i TV-Avisen har efterfølgende bekræftet, at de har følt sig informeret om, hvad optagelserne skulle bruges til - og at de er glade for at have medvirket. Deres bekræftelser kan af gode grunde ikke offentliggøres, men jeg er overbevist om, at de er autentiske.

Baggrunden for hele diskussionen har jo været, at DR viste optagelser foretaget af folketingsmedlem Naser Khader (K). Han havde lånt et DR-kamera med, da han midt på sommeren var på besøg hos familie og venner i sit fødeland. Baggrunden var de store aktuelle problemer med at få billeder ud af Syrien. DR's udlandsredaktør Thomas Falbe (der var på ferie da Journalisten udsendte sin historie og derfor ikke kunne kommentere den) oplyser, at han på forhånd havde instrueret Naser Khader nøje om nødvendigheden af at fortælle de interviewede om, hvordan materialet ville blive anvendt. Naser Khader har hele tiden fastholdt, at han havde overholdt denne aftale. I et tilfælde kom han efterfølgende i tvivl om, hvorvidt aftalen havde været klar nok - derfor indhentede han et fornyet tilsagn inden optagelserne blev vist i TV-Avisen.

Med udsagnene fra de seks medvirkende forsvinder grundlaget for den dramatiske historie i Journalisten. Det betyder ikke, at DR er uden fejl i denne sag. Men fejlene er langt, langt mindre end den alvorlige anklage, det hele startede med.

DR's første udmeldinger om sagen var ikke krystalklare - og var præget af, at centrale personer i sagen var på ferie. Samtidig oplyste man om de ekstra foranstaltninger, der var foretaget for at reducere risikoen for de interviewede - bl.a. maskeringen. Det blev flere steder udlagt som en erkendelse af, at de oprindelige aftaler ikke havde været klare nok. Samtidig blev der spredt lidt forvirring, fordi TV-Avisen dobbelttjekkede sikkerhedsvurderingerne med eksperter i forholdene i Syrien.

Men det ændrer ikke ved, at Naser Khaders egen udlægning efter alt at dømme var korrekt og at de seks interviewede rent faktisk var velinformerede om, at interviewene skulle bruges i danske medier. De må selv have været bevidste om, hvad de gjorde - og den risiko de løb. Det er selvfølgelig en fejl, at alle de seks medvirkende ikke eksplicit er blevet oplyst om, at interviewene skulle bruges i lige netop DR's nyhedsudsendelser (og ikke i et andet dansk medie), men som beskrevet har undladelsen altså ikke vist sig at være et problem for de pågældende syrere.

Det er tankevækkende, at historien i Journalisten fik særlig vægt, fordi professor Jørgen Bæk Simonsen udtalte sig så markant. Men ser man efter, udtaler han sig alene på den forudsætning, at bladets oplysninger er korrekte. Denne form for kommentar er meget brugt i forskellige medier. Man beder en ekspert kommentere en påstået skandale, efter modellen: "Hvis dette er rigtigt, hvad siger du så?" Alt for ofte skygger en sådan kommentar-metode for den usikkerhed, der er om de grundoplysninger, der udgør "skandalens" kerne. DR bruger desværre også selv denne teknik af og til. Så måske kan også DR nu lære, hvor farlig den kan være.

Tilbage er så at fundere over, hvorfor den "højt placerede" og "centrale" kilde angiveligt har fastholdt sin historie overfor Journalisten. Jeg kender desværre ikke svaret. Men der er andre interviews i Naser Khaders optagelser, som aldrig har været tænkt til aktuel offentliggørelse i TV-Avisen. Måske har det givet Journalistens kilde en opfattelse af, at der var reelle problemer med tilsagnene? Eller måske har der været andre konflikter mellem dem, der har hjulpet Khader? Jeg ved det ikke. Men i alle fald: Jeg kan ikke se, at der er noget grundlag for at rette de meget hårde beskyldninger mod DR.

Det er ikke så godt at kaste med sten, når man bor i et glashus. Derfor skal jeg ikke kaste mig ud i en voldsom kritik af Journalisten. Men om ikke andet, så egner forløbet sig fortsat godt til undervisning i journalistisk etik - også udenfor DR.

Jacob Mollerup